Fogh svigter de syge

Statsministeren er stolt af regeringens første 100 dage. Hvis han ikke kan løse de akutte patienters problemer, bør danskerne ikke være stolte af regeringen, skriver Lars Hutters.

I VALGKAMPEN lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen (AFR) at løse krisen i sygehusvæsenet.

Hvorfor bliver valgløftet ikke indfriet ?

På Frederiksberg Hospital, hvor jeg arbejder, fortsætter overbelægningen. Flere gange har brandvæsenet måttet beordre senge væk fra gangene. Og det har i en kort periode ført til stop for indlæggelser på vores akutte modtagerafsnit. Medicinske afdelinger over hele landet har de samme problemer.

Mange af de mennesker, som indlægges akut på medicinske afdelinger, er ældre mennesker. Fordi ældre mennesker har en større risiko for at blive alvorligt akut syge end yngre mennesker. Overbelægningen tvinger lægerne til at sende patienterne hjem så hurtigt som muligt. Flere bliver udskrevet for tidligt, hvad der fører til genindlæggelser. Mange ældre er tålmodige, beskedne og taknemmelige for selv de mindste lindringer af deres sygdom. Men hvorfor den akutte medicinske patient vedblivende skal behandles under ydmygende forhold, med overbelægning, placeret på gangene, berøvet privatliv og udstillet for forbipasserende, er ubegribeligt?

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er meget stolt over sin regerings første 100 dage. Hvis ikke AFR kan bidrage til løsning af de akutte medicinske patienters omfattende problemer, bør danskerne ikke være stolte af regeringen.

Uløste problemer

Muligvis vil regeringen forsvare sig med, at der bliver givet 1,5 mia. kr. til at fjerne ventelisterne til kirurgiske operationer. Men regeringen ved godt, at det lige præcis ikke bidrager til at løse det største problem og skandale i sygehusvæsenet. Behovet for genoptræning af operationspatienter vil samtidig yderligere øge presset på de medicinske afdelinger. Og spørgsmålet er fortsat, hvor mange af de 1,5 mia. kr., som reelt bliver udbetalt til sygehusvæsenet.

Regeringens handlingslammelse og fejen problemerne i sygehusvæsenet ind under det historiske gulvtæppe er særlig markant for det sygehusvæsen, som er regeringens eget ansvar: HS og landets førende hospital, Rigshospitalet. HS er kastet ud i den værste krise med et underskud på en halv mia. kr. næste år. Et underskud, som vil blive større år for år. Sandsynligvis er det en krise, som vil true HS' eksistens. Den administrerende direktør har allerede bebudet sin afsked. Regeringen har med 40 pct. af mandaterne den afgørende indflydelse på beslutningerne og ikke mindst de politiske initiativer. Men regeringen sidder passivt og agter ikke at foretage sig noget.

Hvorfor? Har regeringen tænkt sig både at løbe fra sine valgløfter og fra sit politiske ansvar? Det har befolkningen krav på at få oplyst. En forklaring kan være, at regeringens to store valgløfter - skattestop og løsning af sygehusvæsenets krise - er på kollisionskurs. Skal vi have et moderne sygehusvæsen, ved regeringen godt, at det koster penge - mange penge.

Og det vil regeringen ikke bidrage med. Herved smuldrer løfterne om udvikling af velfærdssamfundet. Det vil vise sig, at regeringen og statsministeren alligevel vil betræde den kendte vej, som Margaret Thacher betrådte, og hvor resultatet som bekendt var et nedslidt og ødelagt offentligt sygehusvæsen og en stærk vækst af private betalingshospitaler. I en opgørelse af regeringens første 100 dage vil det være befriende med åbenhed og ærlighed fra regeringen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen