Leder: Regeringens slør

USIKKERHED om regeringens kurs kan ikke længere affærdiges som begyndervanskeligheder. Dertil er eksemplerne på offentligt luftet uenighed blevet for mange.

Denne uskik fører naturligvis til, at der hos vælgerne kan opstå tvivl om regeringens program, dens duelighed - ja tilmed dens levedygtighed.

Situationen er for borgerlige vælgere dobbelt ærgerlig med tanke på den frihed og den handlekraft, som et klart valgresultat og en svag, handlingslammet opposition stiller til regeringens rådighed.

Debatten før den endelige vedtagelse torsdag af finansloven talte sit tydelige sprog. Den var lang, men uden besvær blev de kritiske udfald fra oppositionen tilbagevist.

Venstres ordfører, Kristian Jensen, lod sig i den grad gribe af egen ordstrøm, at han kaldte finansloven historisk. Hvilket den på ingen måde er. Det indgåede forlig bag loven flytter rundt på kun syv milliarder kroner ud af et samlet budget på 430 milliarder kroner.

Regeringens skattestop måtte blive et centralt punkt. Med en påstand om, at det meget omtalte stop blokerer for nytænkning, blev især Venstre sat under beskydning. Som forventet blev der boret i regeringspartiernes åbne uenighed om skattelettelser - hvornår og hvor kan og vil de komme? Hvis det da sker...

En socialdemokratisk taler udnyttede en oplagt foræring og sagde, at det er synd for de konservative, at de aldrig kan få noget igennem. Regeringen har kun sig selv at takke for drilleriet. Det er dens egen skyld, at der er kommet ridser i lakken. Der er for meget slør i dens politik. Enhver opposition vil omgående kaste sig over et regeringshold, som ikke er tilstrækkeligt sammentømret.

Vælgerne bliver skuffet, når - som det forleden skete - et så populært punkt på regeringsprogrammet som indførelsen af en højere fartgrænse på motorveje, resulterer i åben strid. I dansk politik var det hidtil uhørt, at et stort regeringspartis folketingsgruppe bliver underkendt, som det her var tilfældet.

Også konservativ enegang omkring ulandsbesparelser burde være undgået. Som omtalt torsdag er regeringen kommet i splid med sig selv, efter at finansordfører Gitte Seeberg har omtalt besparelser, som kan tænkes i fremtiden. Ordføreren har tilmed før gjort sig uheldigt bemærket med solomarkeringer.

En regering kan kun fungere, hvis dens medlemmer pålægger sig nødvendig disciplin, hvilket statsminister Anders Fogh Rasmussen nu har fået lært, efter at han for år tilbage lancerede et dybt skadeligt slogan om, at man udmærket kan være i regering og i opposition på samme tid.

I dag kan Fogh Rasmussen, der i modsætning til datidens statsminister, Poul Schlüter, kan regne med et komfortabelt flertal i Folketinget, fremtræde som den suveræne chef. Påny i kontrast til Poul Schlüter lægger han tilmed stor vægt på planlægning og pertentlig orden i stort og småt.

I stedet for at tale om, hvad regeringschefen mon vil bruge sin store magt til, kan der måske en dag blive grund til at beklage, hvad han ikke fik brugt den til.

Splid og rivalisering må ikke berøve VK-regeringen dens beslutsomhed og handlekraft. Det skal kunne ses, at regeringsmagten er på borgerlige hænder. Dette var ved valget i november, hvad et klart vælgerflertal udtrykte ønske om.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen