Lomborg og miljøpolitikken

REGERINGENS miljøpolitik går ud på, at indsatsen for miljøet ikke betaler sig. Sådan skriver Pernille Blach Hansen (PBH), miljøordfører (S), i JP 18/3.

Hvis jeg ellers har forstået et muk af det hele, går regeringens miljøpolitik ud på at få mere miljø for pengene, hvilket er en helt anden snak.

Jeg hører regeringen sige, at nu kan det være nok med en miljøpolitik, der hverken prioriterer eller optimerer, dvs. en politik, der hverken søger at gøre det rigtige eller at gøre det rigtige rigtigt.

Se, det er ris til Venstres egen bagdel, for Venstre har i mange år været med til at føre en sådan miljøpolitik uden økonomisk jordforbindelse. Lomborgs kritik angår netop den miljøpolitik og er derfor en kritik af alle politiske partier, der har deltaget i den.

For eksempel Venstre, der først benægtede ethvert kendskab til forurening fra landbruget og siden var med i forliget om den kuldsejlede vandmiljøplan, der har medført fejlinvesteringer i et hidtil uset omfang. Befolkningen har i den, og i andre miljøsager, mobiliseret masser af god vilje, men Venstre, socialdemokraterne og de andre partier med, mangler stadig at kvittere for denne gode vilje ved at vise evne til at administrere den til det fælles bedste, på trods af, at de råder over en hær af naturvidenskabsfolk.

Hvad værre er: Venstre har været med til at fortie, at det forholder sig sådan, og har, ligesom socialdemokraterne, villet have os til at tro, at der kun mangler "et lille nøk", så er den plan i hus og alt i sin skønneste orden.

At oprette et uafhængigt miljøinstitut og ansætte Bjørn Lomborg som chef, er derfor modigt gjort. Meget modigt. Det er pinedød svært at få øje på opportunismen i den sag.

PBH er af den opfattelse, at man skal være naturvidenskabsmand for at gøre sig fortjent til posten som miljødirektør. Men man behøver ikke være videnskabsmand for at indse, at den miljøpolitik, der har været ført de seneste 20 år, er i skoven. Og man behøver ikke at være videnskabsmand for at finde en udvej. Dertil kræves blot, at man søger sandheden og er i stand til at regne, læse og skrive.

Hun vil også have, at man skal være forsker for at gøre sig fortjent. Jamen, hvad er forskning? Er forskning ikke at prøve at finde hoved og hale i data og lægge sine resultater åbent frem? Har Lomborg bestilt andet? Det kan godt være, at han her og dér tager fejl, men det ændrer ikke ved, at han har fuldstændig ret i, at vi stedse skal prioritere og optimere - omtrent som vi skal gavne og fornøje. Og i øvrigt af samme grund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen