Ved korsvejen

Holdningen til Irak sætter forholdet mellem Europa og USA på prøve, skriver Ralf Pittelkow.

SØNDAG INDLEDTE USA's vicepræsident Dick Cheney en 10-dages rundrejse i Europa og Mellemøsten. Mandag talte præsident George W. Bush på halvårsdagen for terrorangrebet 11. september. Næste weekend samles EU's stats- og regeringschefer til topmøde i Barcelona.

Over disse begivenheder hviler en stemning af, at der snart vil blive truffet beslutninger af vidtrækkende betydning - herunder for forholdet mellem Europa og USA.

Ved indledningen til det, som Bush kaldte "anden fase i krigen mod terror", står NATO-alliancen ved en korsvej. NATO har hverken militært eller politisk spillet nogen særlig rolle i forbindelse med krigen i Afghanistan. Det har udpræget været USA's krig. Men USA og Europa har i denne første fase haft fælles mål, ligesom man sammen har skabt rammerne for at sikre freden i Afghanistan.

Nu flytter fokus til Irak. Cheneys rundrejse har som et hovedformål at afklare, hvor de forskellige lande står i forhold til amerikanske planer om at fjerne Saddam Hussein med magt.

USA søger den størst mulige politiske opbakning til dette. Samtidig har man brug for, at et irakisk oprør mod Saddam og amerikanske angreb kan bruge lande omkring Irak som afsæt.

Bush-administrationen kæder et angreb på Irak sammen med kampen mod terroren. Argumentationen lyder: Saddam Hussein arbejder målrettet på at udvikle sit arsenal af masseødelæggelsesvåben, herunder at få atomvåben. Lykkes det for ham, er der overhængende fare for, at sådanne våben også kommer i hænderne på terrorister.

En stor trussel

Men terrorister eller ej. USA betragter Saddams udvikling af masseødelæggelsesvåben som en så stor trussel i sig selv, at det under alle omstændigheder er nødvendigt at komme af med ham.

Blandt europæerne er der betydelig bekymring for, hvad man opfatter som Bush-administrationens trang til at gå selv (unilateralisme) og dens overdrevne tilbøjelighed til at løse problemer med militær magt - og dermed dens undervurdering af politik, diplomati og folkelige reaktioner.

Men europæerne mangler et klart alternativ til den amerikanske linje i forhold til Irak De er uenige indbyrdes, med Tony Blairs Storbritannien placeret tæt på USA. Snart kommer de europæiske regeringer til at træffe et afgørende valg mellem to mulige positioner:

Den ene er at afvise den amerikanske vurdering af truslen fra Saddam Hussein. Med henvisning til, at denne trussel under ingen omstændigheder har en karakter, der nu gør det relevant at overveje at fjerne ham.

Dermed fralægger europæerne sig ansvaret, men til gengæld også indflydelsen på det, der kommer til at ske.

Den anden mulige position for europæerne er at være principielt indstillet på, at det kan blive nødvendigt at bruge magt mod Saddam Hussein, men til gengæld stille nogle centrale politiske forudsætninger op. Forudsætninger, der skal forhindre uoverlagte amerikanske aktioner med alvorlige politiske konsekvenser.

Følgende forudsætninger synes i hvert fald uomgængelige: Palæstinenserne skal kunne se et håb om fred og selvstændighed i forhold til Israel. Hvis ikke, kan et angreb på Irak udløse uoverskuelige eksplosioner af vrede i Mellemøstens befolkninger.

Samtidig skal FN inddrages mest muligt. Man skal forsøge at få FN's våbeninspektører tilbage til Irak med et tilstrækkeligt stærkt mandat. Først hvis Irak saboterer dette, kan brug af magt komme på tale.

Fælles opfattelse

Hvis Europa vælger den sidste mulighed, vil man stadig have masser at skændes om hen over Atlanten. Men det sker inden for rammerne af en fælles opfattelse af det nye trusselsbillede i forbindelse med en slyngelstat som Irak.

Hvis Europa vælger den første mulighed, skilles vandene for alvor. NATO-samarbejdet vil ganske vist fortsætte i europæisk sammenhæng. Men USA og Europa vil have forskellige grundholdninger til afgørende sikkerhedspolitiske problemer - som i dag udspringer af verden uden for Europa.

Et halvt år efter 11. september rejser sig skæbnespørgsmålet for NATO: Har USA og Europa stadig en fælles sikkerhedspolitik?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen