Du er, hvad du spiser

SOM SÅ ofte kan søndagens prædiken omhandle forskellen på det umiddelbare og det varige. Om det tilsyneladende og det virkelige. Om de tomme kalorier eller grundføden. Det sidste henviser til søndagens tekst med flere henvisninger til den rette kost. Jeg er livets brød, siger Jesus og henviser til sig selv som den egentlige næring for mennesket.

Du bliver, hvad du spiser! Men jævne mellemrum tager jeg en stund foran fjernsynet med et af de så talrige amerikanske shows med mennesker, der udstiller deres liv til skue for et undrende publikum. Ofte stakkels personer, der formodentligt for det meste kommer fra de nedre lag i det amerikanske samfund. Og for det meste voldsomt overvægtige.

Måske handler det også om, at du er, hvad du spiser. De socialt dårligt stillede spiser sig deres liv til. Den sociale forarmelse eller følelsesmæssige tomhed lever på tomme kalorier. Vi kender det også fra vort eget samfund. Jeg selv for øvrigt, som barn, trøstespisende mig ud af savn. Men jeg havde dog en ballast, der med tiden hjalp mig ud af det. Men jeg har aldrig glemt det og føler mig altid lidt tyk. Fik mig en holdning til livet, som jeg gør mit til at holde ved lige.

Det handler selvfølgelig om den åndelige næring. Manna fra himmelen og det at tro, at der er en guddommelig dimension. At kende den egentlige fødekæde. Hed han ikke Oxholm? Ham med fødepyramiden.

Sådan er det også med det religiøse. At spise det grove altfaderlige brød i tykke skiver uden for tykt smør, de sunde kristelige grøntsager og evangelisk-lutherske frugter. Og så holde vældigt meget igen med tidens lette retter med alt for stort et lemfældigt kolesterolindhold.

Du bliver, hvad du spiser. Også åndeligt set. Der, hvor jeg træner min krop, er der en reklame, der anpriser motionen i denne fitnesskæde: Træn dig selv, så du kan retfærdiggøre din dårlige livsførelse, lærer jeg. Sådan er det også med et åndeligt liv, et kristeligt liv. For at blive i stand til at holde til det moderne liv må du have noget at stå imod med.

Og kosten i kirken, Guds Ord, har det til fælles med rugbrød, kålretter og det magre kød, at det på mange måder er en hel del mere kedeligt end chokolade og den der sauce med piskefløden.

Nogle påstår, at det godt kan lade sig gøre at vænne sig af med den søde tand eller TV-pizzaen. Men vi har så travlt, eller vi hygger os så dejligt, at det nemme og de tomme kalorier i en travl tid let bliver løsningen. Men du er, hvad du indtager. Du er, hvad du tænker og lader dig påvirke af.

Den, der kommer til mig, skal aldrig sulte, siger Jesus. Jeg tror på det. Nok har jeg været brødflov med jævne mellemrum, men jeg ved egentligt godt, hvad der er sund og nærende kost.

Du er, hvad du spiser. I det himmelske måltid indser du, at du spiser, hvad du bliver. Og Vorherre står ved buffeten og har dækket op for dig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen