Kronik: Skat på arbejde er den største udfordring

Danmark har en stor offentlig sektor, og har derfor brug for høje skatter. Det er sandt. Problemet er de unødigt høje marginalskatter, som rammer alt for mange hårdtarbejdende danskere og dermed afskrækker dem fra at gøre en ekstra indsats. Løsningen er at fjerne top- og mellemskat, skriver dagens kronikør

Hverken den tidligere eller den nuværende regering har sat en skattereform højt på den politiske dagsorden. Det er synd og skam, for en af de allerstørste politiske udfordringer i disse år er netop at få gennemført en personskattereform der kraftigt nedbringer skatten på arbejde. Der er et enormt stort behov for at få ændret skattesystemet, så det bliver langt mere attraktivt for den almindelige danske skatteborger at gå på arbejde.

Det skyldes dels at det danske skattesystem er under pres som følge af internationaliseringen, og vi derfor kan forvente at stadig flere danskere vil vælge at bosætte sig i udlandet, hvor skatten er lavere; og dels at demografien i disse år ændrer sig, så der bliver stadig færre i den erhvervsaktive alder og stadig flere i pensionsalderen: færre hænder til at mætte flere munde.

Det er sådan set ikke skat på arbejde, der i sig selv er problemet. I Skatteborgerforeningen er vi ikke i tvivl om, at der er brug for skatter for at få samfundet til at fungere. Vi er heller ikke i tvivl om, at det er rimeligt at samfundet beskatter den indkomst, man får for sin arbejdsindsats. Men hverken den enkelte skatteborger eller samfundet som helhed kan på nogen måde være tjent med et skattesystem, der har så høje skatter, at det er meget lidt attraktivt for den almindelige skatteborgere at yde en ekstra indsats.

Egentlig er det utroligt at politikerne ikke kan se det. Ustandseligt vedtager de love, som pålægger os alle mulige former for skatter og afgifter, fordi de ved, at vi dermed ændrer vores forbrug. Tænk f.eks. på afgiften på plastikposer, som skulle få os til at huske at tage en gammel pose med, når vi handlede i stedet for at købe en ny. Og det virkede. Det er derfor utroligt at politikerne ikke kan forstå, at den høje skat på arbejde også får os til at arbejde mindre - simpelthen fordi alternativet: mere fritid, er meget mere attraktivt, når afgiften på arbejde tages med i betragtning.

Danmark har en stor offentlig sektor, og har derfor brug for høje skatter. Det er sandt. Problemet er de unødigt høje marginalskatter, som rammer alt for mange hårdtarbejdende danskere og dermed afskrækker dem fra at gøre en ekstra indsats. Mellem- og topskat bevirker tilsammen, at en dansker der tjener knap 300.000 kroner årligt, skal betale over 63 ører i skat af den sidst tjente krone. Det efterlader kun godt 36 ører - og bruger han dem, ja så ryger der yderligere 10 ører til skattefar i form af moms og andre afgifter. Godt og vel en 25-øre er der således tilbage til reelt forbrug, når al skat er betalt. Det er et ringe incitament for danskere som allerede arbejder op imod 40 timer om ugen. Resultatet er reelt, at man straffer dem, der ønsker at yde en ekstra indsats - meget hårdt. Og set i det lys, kan det ikke undre nogen, at flere og flere prioriterer mere fritid frem for mere arbejde i disse år.

Men er mellem- og topskat da afgørende for, at vi kan få råd til vores store velfærdsstat? Svaret er nej! Sidste år betalte de danske skatteborgere ca. 320 milliarder kroner i personskatter til statskassen. Af disse kom kun ca. 14 milliarder fra topskatten og kun ca. 12 milliarder fra mellemskatten. Eller sagt på en anden måde: Kun ca. otte pct. af alle statens indtægter fra personskatterne kommer fra mellem- og topskat.

Mellem- og topskat fylder således ikke meget i billedet når statskassen skal gøres op. Men det gør de, når mange almindelige danskere skal bestemme sig til om de vil gøre en ekstra indsats på arbejdet. Mere end ni ud af 10 fuldtidsarbejdende danskere betaler i dag mellemskat, og ca. halvdelen af disse betaler også topskat. Uden mellem- og topskat ville alle arbejdere uanset indkomst kunne hive mindst 55 øre hjem af den sidst tjente krone. For topskatteyderne er det mere end 65 procent mere end der er tilbage i dag. Se det ville være en klar styrkelse af incitamentet til at arbejde.

Men hvad så med de 26 milliarder kroner der kommer til at mangle i statskassen? Hvordan skal vi dække dem? Først og fremmest kunne man jo sige at det blot er et spørgsmål om politisk prioritering. Den nyligt afgåede regering lovede os fra starten, at de ville forsøge at bremse væksten i den offentlige sektor - bare en lille smule. Men selv under den internationale højkonjunktur, hvor danskerne knoklede som aldrig før, og virksomhederne ansatte flere og flere, kunne de ikke begrænse den offentlige sektors himmelflugt. Havde Nyrup-regeringen blot holdt sine egne løfter, ville både mellem- og topskat i dag kunne afskaffes - kvit og frit - og mere til.

Men der er mere endnu. Det gode ved at fjerne mellem- og topskatten er jo, at det gerne skulle få danskerne til at arbejde mere. Og mere arbejde betyder mere løn og dermed mere indkomstskat; ligesom det betyder mere forbrug og dermed mere moms og flere afgiftskroner. Det betyder at det slet ikke drejer sig om så mange penge, når det kommer til stykket.

Flere og flere økonomer er efterhånden enige om, at det vil være fuldstændig gratis at afskaffe topskatten. Skatteborgernes øgede arbejdsindsats og det øgede forbrug vil simpelthen gøre, at alle pengene kommer ind igen i form af indkomstskatter, moms og afgifter. Selv økonomiministeriet måtte under den gamle regering indrømme, at kun hvis man anvender de mest pessimistiske forudsætninger for danskernes reaktion, ville afskaffelsen komme til at koste en lille smule: 1½ milliard kroner for en skattelettelse på 14 milliarder. Og var man blot en smule mere positiv, ja så ville den totale afskaffelse af topskatten ligefrem give overskud på statsfinanserne: flere penge til offentlig service, sygehuse og skoler.

Så er der mellemskatten, hvor man ikke kan være helt så sikker i sin sag. Den umiddelbare udgift er ca. 12 milliarder kroner, men de 3½ milliarder kommer straks ind igen i form af moms og andre afgifter når skatteborgerne får lov til at beholde de 12 milliarder. Så mangler der ca. 8½ milliarder. Mellemskatten rammer i dag mere end 80 pct. af alle danske lønmodtagere, og det betyder at de alle sammen blot skal reagere på mellemskattens afskaffelse ved at øge deres løn med gennemsnitligt 7.000 kr. brutto om året - eller ikke meget mere end 500 kr. om måneden før skat - så vil hele den umiddelbare udgift ved skattelettelsen komme tilbage igen i form af øgede indkomstskatter, moms og andre forbrugsskatter. I det omfang folk ikke reagerer helt så positivt på reformen, er det selvfølgelig klart at politikerne må ud og finde de sidste par milliarder på andre steder - men det skulle da også være muligt.

I Skatteborgerforeningen er vi meget imidlertid meget optimistiske, når det gælder skatteborgernes reaktion på lavere skatter. Det er jo ikke sådan at vi alle sammen lige pludselig skal knokle så meget mere for at pengene kan komme ind igen. Langt de fleste af pengene vil komme af sig selv, når arbejde, som i dag ikke registreres - og dermed beskattes - med ét bliver det. Alt for mange af os vælger i dag selv at udføre arbejde i hjemmet i stedet for at "udlicitere" det til folk, der ville kunne gøre det både bedre og hurtigere - mens vi selv kunne koncentrerer os om det vi er bedst til.

Tømmerarbejde, malerarbejde og rengøring udføres bedst af fagfolk - ligesom læger nu engang er bedst til at operere. Derfor er det spild af samfundsressourcer når lægen bliver hjemme for at arbejde på huset i stedet for at tage en ekstra tørn på sygehuset.

I dag skal den gennemsnitlige skatteborger arbejde 4½ time for at få råd til en times faglært arbejde. Det er for meget for de fleste af os. Skattelettelser hjælper her i begge ender: lægen får meget mere for at gøre sit arbejde, og han skal betale fagmanden meget mindre for at gøre sit.

Alle vinder - også statskassen som nu får ekstra skatteindtægter fra dem begge to, hvor den før ikke fik fra nogen af dem.

Også det sorte arbejde vil blive reduceret ved skattelettelser, fordi forskellen mellem sort og hvidt arbejde vil blive mindre. I dag "glemmer" alt for mange håndværkere at udskrive regning, når deres indtægt begynder at sende dem op over mellem- og topskattegrænsen. Det vil med ét ikke længere være nødvendigt.

Sidst men ikke mindst vil afskaffelsen af mellem- og topskat, gøre det indviklede danske skattesystem meget simplere.

For langt de fleste danskere vil der nu kun være én skatteprocent at bekymre sig om.

Uanset om man tjener 100.000, 200.000 eller 300.000 kroner om året, vil man være sikker på hvor meget en ekstra indsats er værd.

Og skulle der være nogen der alligevel mener at vi bør beholde mellem- og topskat af fordelingsmæssige årsager, kan jeg forsikre at de bredeste skuldre fortsat vil stadig bære de tungeste byrder - både absolut og relativt. For bundfradraget betyder jo, at de laveste indkomster ikke skal betale helt så meget af deres indkomst i skat som de højeste.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.