Kronik: Videnskløfter truer skole og samfund

Hvis folkeskolen skal have en fremtid, skal der satses på en faglig pædagogik, der kan gøre eleverne mere bevidste, sprogligt såvel som historisk, der skal ske et kvalitetsløft med hensyn til historisk viden, analytisk tænkning og evne til selvstændig informationssøgning, skriver dagens kronikør

Tidligere var det klasseskel, der adskilte mennesker fra hinanden, i dag er det vidensskel. Det handler derfor om, tidligt i livet at blive bevidst om, hvordan man på egen hånd søger og tilegner sig ny viden.

Vi kan her skelne mellem tre former for viden:



  • Faktuel viden: Dvs. leksikalsk paratviden, der sætter en i stand til at tænke i begreber som tid, sted, personer, begivenheder, genstande m.v.
  • Analytisk viden: Man forstår årsager, udviklinger, konsekvenser.
  • Kombinatorisk viden: Ny og gammel viden forbindes, faktuel viden og analyse skaber ny erkendelse og ny bevidsthed.


Når elever fra folkeskolen begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, bliver de overraskede, undertiden chokerede, ikke kun over de nye, højere krav til faglighed og ansvarlighed, men også over det "lavere" karaktergennemsnit, de opdager pludselig, at mangel på viden har følger.

Folkeskolen i Danmark er ikke så dårlig, som nogle vil gøre den til, men den heller ikke god nok, for den forsømmer de grundlæggende færdigheder, og den formår ikke at give eleverne indtryk af, at alt ikke er lige gyldigt og dermed ligegyldigt, en konsekvensløshed, der er et stort problem: Elever, der laver op til 22 forskellige grammatiske fejl i en stil, får ikke oplevelsen af, at fejl har konsekvenser, karakteren ligger alligevel ofte over det niveau, der kræves for at kunne bestå. Hvis man på den måde bibringes en oplevelse af, at kvalitet ikke spiller nogen rolle, taber man både interessen for faget og ambitionen om personlig udvikling, for hvem vil ofre timer på kvalitetsforbedring, hvis ingen tillægger det betydning? En fornuftig problematisering af begrebet kvalitet kan her gøre underværker.

Hvis folkeskolen skal have en fremtid, skal der satses på en faglig pædagogik, der kan gøre eleverne mere bevidste, sprogligt såvel som historisk, der skal ske et kvalitetsløft med hensyn til historisk viden, analytisk tænkning og evne til selvstændig informationssøgning. Skolen skal gøre eleverne mere bevidste om de sociale og kulturelle forskelle, som forskelle i vidensniveau fører til.

Elevernes viden om samfundet i fortid og nutid varierer naturligvis fra elev til elev, men generelt ligger den på et lavere niveau end nødvendigt. Faktuel viden har ikke nogen høj prioritet i folkeskolen, elevernes kendskab til historien er ikke god nok, hvad de ved afhænger i alt for høj grad af "tilfældige" faktorer som forældre, lærere og skole. Forældrenes vidensskel går for ofte i "arv" til næste generation. Hvorfor ikke vælge at styre lidt mere ved at give eleverne et bedre tilbud? Hele samfundet vil få glæde af et højere niveau. Politisk og historisk bevidsthed er afgørende, hvis man skal forstå et samfund i hastig forandring. Hvordan skal man kunne overskue betydningen af euroen, hvis man tror, at kronen og DM'en altid har eksisteret? Mangel på viden skaber unødvendig modstand mod udvikling, viden derimod accept af positive forandringer. Historiefaget skal derfor have en langt mere central stilling i folkeskolen, ikke mindst af hensyn til fremtiden, og den "almene viden" bør opprioriteres; hvorfor må danske elever ikke høre om Goethe, Beethoven eller Tolstoj? Hvorfor må de ikke læse en enkelt norsk eller svensk tekst? Hvorfor må de ikke høre lidt om Island eller Finland? Kendskab til nordamerikanske indianeres følelsesliv er det selvfølgelig godt at have, man også den verden, der ligger lige uden for vores dør, er det godt at kende. Det gør heller ikke noget, at flere end én elev pr. klasse ved, hvilket land i Europa der er størst, eller hvad hovedstaden i Letland hedder.

Ved ankomsten i gymnasiet står mange famlende over noget så elementært som brug af en ordbog. Forskellen mellem et transitivt og et intransitivt verbum kender stort set ingen, men værre er, at kun de mest vidende ved, hvordan man afkoder ordbogens forkortelser. Der tegner sig et klart billede af, at omgangen med opslagsværker ikke har været en del af tidligere undervisnings dagligdag. Her skjuler sig en katastrofe. Hvis skolen ikke har gjort eleverne fortrolige med opslagsbøger, så har den forhindret dem i at kunne studere videre på egen hånd. Hævder skolen, at den arbejder med ordbøger, har det i hvert fald ikke været grundigt nok. Præsentationen af hjælpemidler skal opprioriteres, der skal sættes tid af til, at eleverne kan arbejde med at lære selv, det drejer sig om an anvise dem vejen til selvhjælp.

Når mange undersøgelser viser, at danske elever læser mindre godt end elever i de lande, som vi ynder at sammenligne os med, kan det hænge sammen med den ofte ret tilfældige behandling af det danske sprogs opbygning, altså med grammatikken. Danske elevers kendskab til ordklasser og sætningsanalyse er uantagelig lav. Grammatik opfattes af mange som kompliceret og kedelig, selv om det er vejen til en højere grad af sproglig bevidsthed. Grammatikken er desuden genvejen til indlæring af fremmedsprog. Det bliver lettere at tilegne sig et nyt sprog, hvis man i forvejen kender de begreber, man benytter i fremmedsprogsundervisningen. Nutidens danske elever er desuden dårligere stillede end tidligere tiders danske elever, for de har ikke latin, og i tysk har man også skruet ned for niveauet. "God til sprog" betyder ofte, at man kan udtrykke sig mundtligt på verdens mest udbredte sprog: dårligt forretningsengelsk.

Grammatisk analyse styrker den sproglige bevidsthed, den giver én en fornemmelse af, hvad sprog er, og af, hvordan det kan behandles. Den, der analyserer en sætning, får trænet sin analytiske tænkning på en sådan måde, at den også kan sættes ind på andre områder.

Kommunikation er basis for al menneskelig omgang; den lægger endda navn til den moderne samfundsform: kommunikationssamfundet. For alle former for kommunikation gælder, at de overfører informationer, og at de skaber forskelle: Den, der har modtaget en meddelelse, ved noget, som de andre ikke ved. Der er med andre ord opstået en videnskløft.

Forskellige medier skaber forskellige kløfter. Printmedier, herunder aviser, forårsager større kløfter end elektroniske, herunder fjernsynet. Aviser er informationsorienterede, analyserende, søger at forstå sammenhænge og processer, mens TV i højere grad nøjes med en overfladisk, faktuel viden, præget af løse øjebliksbilleder, personalisering og emotionalisering.

Informationssøgende, der ser TV-nyheder og læser avis(er), er generelt bedre orienterede end de, der nøjes med at se TV. Hver gang de læser dagens avis, øges dette forspring. Avislæseren trænes i baggrundsviden, han vænner sig til at tænke i politiske, sociale og kulturelle sammenhænge og udviklinger, altså i processer, mens TV-kikkeren bliver ladt tilbage med sine "udklip" fra dagens begivenheder.

At der i dag findes mange TV-kanaler ændrer ikke stort på de videnskløfter, der hver dag opstår, der bliver blot mere af samme overflade. Internetaviserne burde derimod kunne råde bod på skævhederne, men alt for mange er ikke klar over, hvilke gode muligheder, avisernes internetudgaver egentlig giver, hvis det er grundigere information, man er ude efter.

Folkeskolen giver gerne eleverne et kursus i massekommunikation, men hvor dybt man har beskæftiget sig med aviser, afhænger igen ikke kun af den enkelte skole, men også af den enkelte lærer.

En lille gruppe elever har imidlertid en viden, som får dem til at skille sig ud fra det almindelige; det er dem, der læser aviser og litteratur; det er dem, der er bevidste om, hvordan man skaffer sig information; det er dem, der målrettet har taget en bred vifte af forskellige kommunikationsmidler i brug.

Når eleverne kommer i gymnasiet uddybes informationskløften endnu mere, lærerne må kæmpe en hård og ofte håbløs kamp for at få flere elever til at anvende dagligdagens kilder til information; det er vanskeligt at bryde en vane. Informationssøgningsbevidste elever ender gerne med at få gode karakterer, de mindre søgningsbevidste mindre gode. Avisen, den trykte såvel som den elektroniske internetudgave, skal derfor tidligere og langt mere intensivt introduceres i folkeskolen, således at eleverne får nogle nye læse- og informationssøgningsvaner.

Man kan næppe forlange, at elever i folkeskolens ældste klasser af sig selv vil læse udenlandske aviser på internettet, men hvorfor ikke lære dem, at muligheden eksisterer? Så ved de det til senere, de kan benytte, hvad de har lært, den dag de får behov for det. Til gengæld kan man godt forlange, at eleverne får kendskab til danske aviser på internettet. Kvaliteten af disse aviser er for manges vedkommende helt i top, for eksempel rummer Jyllands-Posten næsten uudtømmelige muligheder for information.

Fortrolighed med avisernes internetudgaver kan desuden åbne elevernes øjne for de trykte udgaver, hvilket på længere sigt kan være afgørende for, at flere kriseramte aviser økonomisk kan overleve. Kulturelt og politisk er det en alvorlig sag, hver gang et dagblad går ned; de er som nævnt med til at hæve vidensniveauet i samfundet, og de er væsentlige for demokratiets udfoldelsesmuligheder.

Folkeskolens intentioner er utvivlsomt gode, men skolen kan ikke overleve på floskler om at uddanne "hele mennesker" eller i særlig grad opdrage til "samarbejde", den slags kan de også i andre lande.

I virkeligheden er det jo blot et udtryk for den hævdvundne idé, at dansk er bedst. Det har vi jo også troet med hensyn til hospitaler, social bistand, medicin eller ældreforsorg. Da vi begyndte at sammenligne, blev vi klogere. Af og til er det også ganske behageligt at have et indhold, som man kan samarbejde om. Det ene bør i hvert fald ikke udelukke det andet, der er brug for rund og ikke for firkantet tænkning. Fremtidens mennesker skal kunne tænke og vælge selv, de skal kunne skaffe sig den viden, som de har brug for, og som ingen anden alligevel kan forære dem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.