Stop reklame for TV

DE DANSKE aviser - herunder ikke mindst de tre mere eller mindre landsdækkende - befinder sig i en krisesituation.

Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Aviser har i Danmark som i andre lande med jævne mellemrum været ude for kriser. Avisfremstilling hører ikke til i den givtige ende af den industrielle produktion. Selv om aviser masseproduceres, ligger der en mængde arbejde bag hver enkelt avis; produktionen er løntung. Tilmed er en avis en letfordærvelig vare; en 24 timer gammel avis er praktisk taget værdiløs. Aviser kan ikke produceres og lagres ligesom teglsten, når afsætningen er nede i en bølgedal, og sælges i bedre tider. Det er elementært, men mærkeligt ofte en overset faktor - selv blandt industrifolk, der burde vide besked.

Den nuværende krise er anderledes end tidligere kriser, og den er så alvorlig, at man må betegne den som en eksistenskamp. Aviserne kæmper med ryggen mod muren.

Derfor bør de - synes jeg - tage det ultimative våben i brug. Mange vil synes, det er ufint at bruge det. Der er folk (også bladfolk, blandt dem er der mange gentlemen!) som vil afvise mit forslag af etiske grunde, måske ligefrem med afsky; ligesom et forslag om brug af gas i en skyttegravskrig.

Men situationen er så kritisk, at aviserne burde glemme moralske skrupler og bruge det ultimative våben mod dem, der er ved at lade dem forbløde.

Aviserne bløder. Så godt som overalt er der røde tal på bundlinien. Tilsammen mangler danske aviser mellem en kvart og en halv milliard kr.

Det gør de, fordi de elektroniske medier æder sig ind på de trykte medier. TV-kanalerne er ved at vinde kampen om læsernes/seernes tid og annoncørernes penge.

TV-kanalerne nyder godt af, at aviserne opretholder en tradition, der stammer fra dampradioens tid: Gratis programoversigter.

Da det drejede sig om et radioprogram eller to, åd det en spaltes plads om dagen og måske en sides oversigt hver uge. Dem trykte aviserne gratis. Senere kom et tv-program til, også det trykte aviserne gratis. Aviserne tog radio og TV-stof til hjertet.

Men det er en slange, dagspressen har næret ved sit bryst. De elektroniske medier voksede både i antal og omfang - og deres appetit er glubende. De vil have det, aviserne hidtil har levet af: Folks interesse og annoncørernes penge.

Og de får det. I hvert fald så længe aviserne selv hjælper dem!

Jyllands-Posten bringer hver dag mere end to sider med programoversigter for knap 30 TV-kanaler. Gratis.

Berlingske Tidende og Politiken er ikke klogere.

Avisernes ultimative våben er tavshed. Jeg foreslår, at det tages i brug over for de reklamefinansierede TV-stationers programmer.

Hold op med at give jeres værste konkurrenter al den gratis reklame. Lad dem annoncere ligesom alle andre erhvervsforetagender. Giv dem to sider om dagen at boltre sig på - mod betaling.

Når I, de tre store bladhuse, har kunnet nå til enighed om fælles distribution, må I også kunne enes om en fælles holdning med hensyn til TV-programmerne.

Det vil ikke være unfair at tackle modspillerne på denne måde. Det er jeres sans for fair play, der bliver misbrugt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.