Religionsvanvid

ANGREBET på World Trade Center var religionsvanvid. Det må alle indrømme. I religionens navn er der ned gennem tiderne udført et utal af vanvittige handlinger. Måske ikke så voldsomme, som de handlinger de ateistiske ideologier stod for i det forgangne århundrede, men dog rædselsfulde nok.

At skarpsindige gudløse intellektuelle i samarbejde med samvittighedsløse diktatorer har kunnet berede jordbunden for nedslagtning af millioner af mennesker, skal ikke overskygge det forhold, at religionen åbner for grusomme kræfter i menneskesindet. Det så vi demonstreret den 11. september.

De første kristne var de første mennesker i verden, som i Guds navn rejste sig mod religionen som en af menneskehedens vildveje. Grækere og romere og jøder forargedes over de kristnes fremfærd, og man anså netop i kirkens første år de kristne for at være ateister. De ville ikke deltage i gudsdyrkelsen. De ville ikke overholde helligdage. De ville ikke klæde sig i særlige dragter. De var modstandere af omskærelse. De måtte være ateister.

De ville ikke foretage udprægede religiøse handlinger. De ville ikke bringe behørige ofre til den hellige kejser og tilbede hans hellighed. De anså intet for helligt, og det var dybt forargeligt. Derfor blev de forfulgt og genstand for den religiøse grusomhed.

De ville alene tale om deres korsfæstede herre Jesus Kristus. Hans død på et kors var for dem dommen over al religiøs udfoldelse i denne verden. Hans død på et kors var et udtryk for, at verden med al dens gudsdyrkelse i bund og grund er gudløs.

At bringe religiøse ofre, at iføre sig religiøse klædedragter, at overholde faste og helligdage, - det er alt sammen kun udtryk for menneskelig selvophøjelse, forfængelighed og i grunden netop gudløshed i den betydning at mennesket under religionens dække ikke dyrker andre end sig selv.

De kristne var bestemt af afsløringen af al religion som en vildvej. Deres herre og mester døde for dem for at give dem et nyt udgangspunkt. Det religionsløse udgangspunkt, hvor Gud selv har udført alle ofrer, opfyldt alle bestemmelser og fuldbragt alt for sine troende, så der for de troende kun er det ene tilbage at måtte tro på det. Færdig.

Kristendommen er derfor ikke en religion, men en prædiken til alle mennesker, hvor det siges, at religionens tid er forbi og alle religioner er ugyldige, og hvis man på trods af denne tale alligevel fremmer religionen, er det udtryk for menneskets ulydighed, vantro og dets dæmoniske vildveje.

Skal undervisningen i kristendom i skolen hedde andet end kristendomskundskab? Naturligvis ikke - da denne undervisning skal beskrive angrebet på al religion og derfor ikke kan hedde religion. Skolen skal efter de moderne retningslinjer tage udgangspunkt i elevens situation. Godt! Flertallet af elever er i den situation, at de er døbt til den religionsløse kristendom, og det skal de naturligvis oplyses om i skolen. Hvad de ikke bliver!

Men hvad går kristendommen så ud på? Den går ud på at tro på den afgørelse, der er givet med Jesu død og opstandelse, at religionens tid er forbi. Religionsvanvidet har fået dødsstødet. Hvad er der tilbage? Troen derpå. Hvad betyder det? At vi skal leve i tro. Skal vi ikke gøre noget? Nej, men alt, hvad vi gør, skal vi gøre i den tro. Hermed står vi helt nede på jorden udleveret til den virkelighed, som altid sættes til side, når de religiøse skal forklare, hvad det hele går ud på, eller ideologerne har udtænkt den sidste plan til verdens frelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.