Kronik: En dansk landsforræder

Det er snart 60 år siden, Erik Scavenius blev statsminister i Danmark. Alligevel formår han fortsat som ingen anden indehaver af embedet at bringe de stærke følelser frem. For nylig blev han karakteriseret som den største danske statsmand i det 20. århundrede. Her karateriseres han som det stik modsatte af Jens Jørgen Bolvig - de to herrer har haft partitilhørsforhold fælles

Jeg har læst Søren Mørchs bog om de danske statsministre og blev forundret over hans meget positive omtale af krigstidens udenrigs- og statsminister, Erik Scavenius. Min forundring blev afløst af forbløffelse ved læsning af Jyllands-Postens kronik i juledagene af lektor Jørn Arpe Munksgaard, der helt utroligt hævder, at Scavenius har været den største danske statsmand i det 20. århundrede.

Blandt de største

Efter min mening hører han til blandt landets største landsforrædere. Han var erkendt ikke ene, idet den danske regering den 9. april deler en del af "æren" med ham. Regeringen vidste med sikkerhed, at vi ville blive angrebet af Hitlers gangstersoldater den 9. april 1940. Den 19. januar 1940 vedtog Folketinget en erklæring: »At man fra alle sider i det danske folk er enige om, at landets neutralitet skal opretholdes, og at de midler, der rådes over, om fornødent skal anvendes for at hævde og værne rigets fred og uafhængighed, og tilsiger ministeriet sin støtte i arbejdet herfor.«

Det løfte blev brudt af den regering, som kort efter gjorde Scavenius til en slags diktator. Vi oplevede det samme som de ulykkelige tjekkoslovakker, der i 1938 ville kæmpe, men blev svigtet på det skammeligste. Året før Danmarks besættelse "lagde de trygt folkets og landets skæbne i det tyske riges førers hænder". Den danske legation i Berlin sendte advarsel efter advarsel til København. Man var i stand til at udpege datoen - 9. april. Oberst Lunding fra Efterretningstjenesten meddelte, at kilometerlange køer af motoriserede enheder holdt lige syd for grænsen.

Danskerne udeladt

Hvad med januarløftet til den danske befolkning? Hvorfor skulle et par håndfulde kampvillige soldater ved grænsen ofres for et syns skyld? Da Churchill senere på året holdt sin berømte tale om at kæmpe til det sidste for den kristne civilisation, og hvor han sluttede: »Lad os derfor mande os op til at gøre vor pligt og føre os således, at selv om det britiske imperium består i 1000 år, vil man sige: Dette var deres stolteste stund.« I denne tale sagde han også: »Vi slår ikke af på vor retfærdige krav. Tjekker, polakker, nordmænd, hollændere, belgiere og vores venner franskmændene har gjort deres sag til ét med vores.« Bemærk, at Danmark ikke blev nævnt. Forståeligt, når vi havde statsmanden Scavenius siddende hyggeligt med Hitler, og på sit lands vegne kunne sige: »Ved de store tyske sejre, der har slået verden med beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politisk og økonomisk henseende under Tysklands førerskab.« Scavenius tilsluttede sig også anti-komintern-pagten i 1941.

Det er karakteristisk for omverdens syn på Danmark, at en speaker i USA, der kommenterede en stor boksekamp i Madison Square Garden, hvor den ene bokser opgav allerede i begyndelsen af 2. omgang, med ordene »He was a dane.«

Vi var antityske

Hvordan mon Sovjet havde behandlet Danmark, der med regeringens medvirken anerkendte Frikorps Danmark, hvis de havde nået Tyskland før briterne i maj 1945? Hvordan kan Arpe Munksgaard vide, hvad et flertal af befolkningen følte og troede. Jeg tror modsat ham, at de efter den første forvirring var klart antityske. I hvert tilfælde i Aalborg, hvor jeg var dreng - selv om flypladsen blev bombet næsten hver aften, så længe der blev kæmpet i Norge. Mener hr. Munksgaard ikke, at et stort flertal af befolkningen hurtigt lyttede til BBC? Hvor lærte vi drenge alle smædeviserne om tyskerne og den store statsmand?

Vi slap let gennem krigen med færre tab end alle ikke-neutrale lande. At tyskerne og dr. Werner Best var uhyre lette at forhandle med er indlysende. Hvorfor skulle tyskerne fare frem mod de tiltalende arier i det lille land mod nord, som frivilligt var det land, der næst efter Frankrig (547.000 kvm mod Danmarks 43.000 kvm) leverede langt de største mængder af fødevarer til Tyskland. Et folketingsvalg var en lille pris at betale. Det havde intet at gøre med Scavenius "flair for at håndtere tyskerne".

Ingen genvej til friheden

I alle lande, der blev angrebet af Tyskland, rejste regeringerne og kongehusene til England (Frankrig fik en tyskvenlig regering i en del af landet, ligesom den belgiske konge, men ikke regeringen blev hjemme). I Danmark havde vi Scavenius og en konge, der hver dag red rundt i Københavns gader. Tænk, hvis vores regering og kongehus havde forladt landet. Tænk, hvis Aalborg Flyveplads (Rødslet) var blevet pløjet op, så de tyske fly ikke kunne tanke op. Kampene i Norge ville have fået et helt andet forløb og den engelske flåde langt større manøvremuligheder. Tænk, hvis vores krigsskibe var afsejlet inden den 9. april, og vi havde mineret bælterne? Så kunne vi have overgivet os og fra starten have tilhørt den frie verden.

»Der er ingen genvej til friheden,« sagde Nehru. Vi må være vore frihedskæmpere, der ikke lyttede til regeringen og Scavenius - dybt, dybt taknemmelige. De reddede lidt af æren.

Jyllands-Posten havde helt ret, da de i 1962 i deres nekrolog skrev »Danmark havde været bedst tjent med at undvære ham.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.