Leder: Vesten i verden

TERRORANGREBENE den 11. september gjorde os alle til amerikanere, hed det ikke uden patos i de første rædselsvækkende døgn efter katastrofen.

Disse ord blev mange steder hurtigt blødt op til, at det nu næppe var tilfældigt, at terroren netop havde ramt USA og ikke for eksempel Europa. Den underliggende tone var, at USA med sin status som supermagt, sin selvbevidste optræden på den internationale scene samt sin position som uantastet repræsentant for det rige Vesten nok sådan halvvejs selv var ude om det.

Der var endog dem - også herhjemme - der mente, at terroren i New York og Washington kunne tjene som en lærestreg for USA. Forfatteren Jørgen Knudsen skrev om den »lettelse«, han oplevede ved angrebet. Igen viste det sig, at Vesten er sin egen værste fjende, fordi de værdier, der karakteriserer Vesten, også gør Vesten sårbar over for dem, der bekæmper Vesten, indefra og udefra.

En af de debatter, som man ikke rigtigt må tage, er spørgsmålet om, hvorvidt krigen mod terrorismen reelt også er en slags religionskrig.

Det må den endelig ikke være. Vi må endelig ikke skabe nye fjendebilleder, og den udgave af islam, som Osama bin Laden står for, har slet ikke noget med den rigtige islam at gøre, hedder det.

Det kan alt sammen være rigtigt nok, men det er bekymrende, at debatten så hårdhændet kules ned.

Samuel P. Huntingtons teser om "Civilisationernes kamp" er nærmest bandlyst i de rigtige meningers saloner, selv om han helt åbenlyst har fat i mange interessante aspekter. Herhjemme mente Roskilde-biskoppen Jan Lindhardt, at der er elementer af en religionskrig i opgøret, fordi mange i den muslimske verden selv ser det som en kamp mellem religioner. Synspunktet turde dog interessere, men biskoppen blev omgående lagt på is.

Vesten gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis vi bare lukker øjnene for, at der er en konflikt. Vesten skal være realistisk. Vi skal erkende, at der er kræfter i den islamiske verden, der er på fundamental kollisionskurs med de værdier, som er vore: Respekten for liv, frihed for den enkelte, tolerance, menneskelighed og respekt for anderledeshed.

Disse værdier er ikke bare givne. De er hårdt tilkæmpet i en årtusindlang civilisationsproces fra de tidligste forsøg i Antikken. Og de er ikke universelle.

Det behøver de heller ikke at være. Den tid er unægtelig forbi, da den kristne verden missionerede med bål og brand og tak for det. Men Vesten skal være nøgtern nok til at erkende, at disse værdier er under pres.

Kampen mod terrorismen kan nemt blive langvarig. Ingen bør forvente, at angrebene på New York og Washington bliver de sidste. Adskillige terrorattentater synes at være afværget i den senere tid, men en dag kan det gå galt igen.

Det må ikke få os til at ryste på hånden. Svaret på terrorismen er dels militært, dels - og utvivlsomt nok så vigtigt - kulturelt og politisk. Vesten har så afgjort et medansvar for, at den islamiske verden ikke synker ned i håbløshed. Det skal Vesten tage på sig, fordi det netop ligger i vores tradition, at vi skal hjælpe, hvor vi kan.

Dette medansvar begrundes undertiden derhen, at det skulle være Vestens skyld, at den islamiske verden er demokratisk og økonomisk underudviklet. Det er forkert.

Det er ikke Vestens skyld, at den islamiske verden er en stenørken af diktaturstater. Det er ikke Vestens skyld, at bistand bruges til våben og folkemord. Det er ikke Vestens skyld, at stærke anti-teknologiske kræfter holder mange islamiske lande fast i en håbløst underlegen position.

Men vi hjælper selv den foragt for Vesten, som er blusset op i den islamiske verden, godt på vej med den kritik af vores egen kultur, som undertiden udarter til ren masochisme.

Lige siden Sokrates gik rundt og sagde, at det eneste, han vidste, var, at han ingenting vidste, har selvkritik og distance til vort eget samfund været en uafrystelig arv fra Antikken. Disse træk er ikke til at tænke væk fra Vesten. Men vi skal være opmærksom på, at de kan misbruges både af de kritikere af Vesten, der selv hører til hér, og af islamisterne. De har en fælles interesse i at fremstille Vesten som bare Coca-Cola, McDonald's og Anders And.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det er i Vesten, at der nu er debat om, hvad vi har gjort forkert. Hvordan har vi været med til at berede den ideologiske bund for disse fanatikere, spørger vi. Hvorfor tages denne debat ikke i den islamiske verden? På andres vegne påtager vi os skylden for Osama bin Laden. Meget generøst og meget ædelt - på mange måder også i god pagt med det storsind, der lige så udpræget er en del af Vesten. Men fremmer det virkelig en løsning at stille sig tilfreds med, at det nok igen er vores, Vestens, egen skyld?

Vesten skal ikke skamme sig over sin velstand, sin teknologi og slet ikke over sine værdier. Men Vesten skal ud fra sin styrkeposition påtage sig medansvaret for at hjælpe de svage. At der også er et element af egennytte i sådanne bestræbelser er ikke i sig selv forargeligt i en verden, der for længst er forenet i troen på realpolitikkens velsignelser.

Vesten skal hjælpe med penge, masser af bistand, lavere toldskranker og veldefinerede krav til disse samfunds udvikling.

Men mest effektivt hjælper vi ved at blive bedre til at sælge vore værdier i den del af verden, der ikke er en del af Vesten. Demokratier fører ikke krig mod hinanden, viser al historisk erfaring. Derfor er et bidrag til en hårdt tiltrængt demokratisering af den islamiske verden for Vesten også hjælp til selvhjælp.

Vesten skal, tværtimod at være tilbageholdende, gøre mere for at sælge sig selv globalt. USA skal, tværtimod at trække sig tilbage efter terroren, gøre endnu mere for at eksportere sine værdier og sin politiske kultur.

Vestens værdier er det bedste værn mod terrorisme. Opgaven består i at få den sammenhæng forklaret globalt. Det gøres ikke med bomber og soldater.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.