Turismen kan give vækst i Danmark

Allerede for 15 år siden fastslog en borgerlig regering, at turistsektoren kunne forvente en øget konkurrence fra udlandet. Den nytiltrådte borgerlige regering mangler fortsat at formulere en turistpolitik.

»EN RÆKKE lande har iværksat initiativer med henblik på at styrke deres turistsektor, og der kan således forventes en forøget konkurrence fra udlandet inden for turisterhvervet i de kommende år. På den baggrund er det regeringens klare opfattelse, at der bør gøres en særlig indsats for, at dette serviceerhverv kan udnytte de fremtidige muligheder.« Nej, disse linier er ikke hentet fra den netop tiltrådte regerings regeringsgrundlag og er heller ikke et citat fra statsministerens åbningstale.

Ordene stammer derimod fra den forrige borgerlige regerings turistpolitiske handlingsprogram, som blev fremlagt i disse dage for nøjagtig 15 år siden. Ligesom i dag var det en konservativ minister, som var ansvarlig for regeringens turistpolitik, og som dengang erkendte, at turismen i Danmark rummer et betydeligt vækstpotentiale, hvis erhvervet får de rette udviklingsmuligheder.

Den ny regering har endnu ikke formuleret sin turistpolitik. Når det sker, føler vi os overbeviste om, at ligesom for 15 år siden vil regeringen i almindelighed og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i særdeleshed se, at netop dette erhverv kan yde et markant bidrag til vækst og udvikling i Danmark.

Mange gode grunde

Vi tror, at også denne borgerlige regering vil vælge at satse på og investere i netop turismen som et væksterhverv. Det er der nemlig rigtig mange gode grunde til. Lad os nævne de vigtigste i telegramstil.

Turismen er som eksporterhverv importsvag og beskæftigelsestung. Det vil sige, at der stort set ikke skal importeres råvarer for at udleje hotelværelser og feriehuse, og at der er en forholdsmæssig stor sysselsætning; turismen er oven i købet et af de erhverv, der har de bedste forudsætninger for at skabe jobs til mange faggrupper og til nye danskere.

Turismen består hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder, som netop er i fokus for den ny regerings erhvervspolitik, og turismen er stærkt engageret i og meget optaget af at værne om miljøet gennem udvikling af en bæredygtig turisme, hvad der også er i nøje overensstemmelse med den ny regerings intentioner.

Endelig er turismen det bedste udstillingsvindue, vi kan få, når det gælder de værdier, som kendetegner verdens ældste kongerige. Turismemarkedsføringen i udlandet er en af de mest oplagte muligheder for at skabe et godt og positivt omdømme for Danmark.

Dansk turisme består af mange forskellige aktører - både offentlige og private, men heldigvis er der i dag en meget stor grad af enighed om mål og midler i dansk turisme. Til gengæld har det i de senere år knebet med at stå distancen i den internationale konkurrence - og efter den 11. september er konkurrencen blevet endnu hårdere på turismens globale markedsplads.

Turismen foreslår derfor regeringen, at der snarest muligt formuleres et nyt turistpolitisk handlingsprogram. Turismen ønsker at bidrage til regeringens mål om vækst og håber, at også denne regering vil være parat til at yde en "særlig indsats".

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.