Leder: Uønsket tordentale

DAGLIGT indløber rapporter om den fortsatte opmarch af tropper og materiel til den krig mod Irak, der ikke synes at være nogen vej uden om.

Hangarskibe afsejler, reservister indkaldes, eskadriller af bombefly forlader deres baser for at deltage i oversøiske øvelser, osv. Alt sammen bevægelser i den rigtige retning, eftersom kun det maksimale militære pres i sidste instans vil formå Saddam Hussein og hans menneskefjendske regime i Bagdad til at lægge kortene på bordet.

I Irak fortsætter FN's våbeninspektører deres arbejde. Indtil videre uden at have fundet endegyldige beviser for, at Irak er i færd med at producere eller allerede er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil.

De irakiske myndigheder har indtil videre ikke lagt hindringer i vejen for våbeninspektørernes arbejde, men har omvendt heller ikke lagt alle kort på bordet. Blandt andet på den baggrund søger våbeninspektørerne nu at vinde gehør for, at de behøver mere tid end den nugældende frist, der indebærer, at chefen for våbeninspektørerne, Hans Blix, skal aflægge rapport til FN's Sikkerhedsråd mandag den 27. januar.

Set i det perspektiv er det problematisk, at efterretningstjenesterne i USA og Storbritannien ifølge Hans Blix først nu er begyndt at udveksle informationer med våbeninspektørerne.

Hidtil har våbeninspektørerne i al væsentligt besøgt lokaliteter, som irakerne med stor sandsynlighed har kunnet forudse. Billedet kan meget vel ændre sig, når inspektørerne begynder at undersøge steder, der kommer uventet for regimet i Bagdad.

USA's politik over for Irak hviler på påstanden om, at Saddam Hussein trods 10 års ganske alvorlige sanktioner har fortsat sit våbenprogram, og at det internationale samfund derfor er tvunget til at fjerne ham fra magten.

Det standpunkt vinder kun den nødvendige folkelige opbakning, hvis USA kan sandsynliggøre og helst levere uigendrivelige beviser for sin anklage. Et andet krav er, at enhver militæraktion sker i FN-regi. Uden en sådan vil USA i brede kredse blive set som en aggressor, der ikke kæmper en retfærdig sag.

At 83 pct. af de amerikanske vælgere i en meningsmåling, som vi bragte i avisen tirsdag, ønsker et FN-mandat bag en krig mod Irak, understreger blot den fremherskende opfattelse.

I det hidtidige forløb har Bush-regeringen i Washington efterladt indtrykket af et nærmest uigennemtrængeligt immunforsvar over for ude fra kommende påvirkninger.

I stedet har præsident George W. Bush, udenrigsminister Colin Powell, forsvarsminister Donald Rumsfeld og sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice fortsat en retorisk linie, der peger direkte mod en uundgåelig krig.

Hvor forståelig denne fremfærd end måtte være ud fra et militærstrategisk synspunkt, er den ikke hensigtsmæssig i forhold til USA's allierede og da slet ikke i forhold til befolkningerne i de lande, hvor USA håber at hente såvel politisk som militær støtte til en krig mod Irak.

Så meget vigtigere er det, at USA både politisk og retorisk retter kursen ind, så den i højere grad imødekommer den ganske betydelige skepsis, der findes i blandt andre mange europæiske lande.

Intet tyder på, at krigen mod Irak bliver den sidste i bestræbelserne på at skabe en mere fredelig verden.

Netop derfor er det af vital betydning, at den folkelige forståelse for og opbakning til krigen mod Irak bevares intakt, så verdens stærke anti-amerikanske kræfter ikke får en ny angrebsflade, der uvægerligt vil være en støtteerklæring til Saddam Hussein.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.