Læserne mangler forklaring

JP ÅRHUS bragte 24/10 en arrogant leder under overskriften "Hjerte/smerte". Den påkalder ikke blot vrissen reaktion, men især en opfordring til på hæderlig journalistisk vis at dykke ned i den syge materie og give læserne en forklaring på en stribe spørgsmål:

Hvorfor skal det, der i lægesprog betegnes som banale sygdomme, men som dog kræver indlæggelse, presses til de århusianske sygehuse, der i forvejen synes at lide af plads- og kapacitetsproblemer. Personalemæssigt er det af mange grunde (familie og mobilitet etc.) naivt at tro, at den foreslåede sygehusplan i væsentlig grad kan rette op på det - så det såkaldte banale, der måtte ramme århusianere, kan efter udsagnet, at der er lige langt fra Århus til Odder som fra Odder til Århus, klares i Odder. Eller i Grenaa eller på Samsø. Personalet er der - og vil gerne fortsætte til glæde for alt og ikke mindst alle. Akutberedskabet forudsættes fortsat i top alle steder - som lorent lovet. Men det banale er helt banalt efter det oplyste omkring 70-80 pct. af indlæggelserne...

Videre vil det i tråd med JP Århus' artikel 24/10 om SF's ønske om en kulegravning af uddannelsen af læger være en journalistisk opgave at give baggrunden for, at lægerne har fået malet os alle op i et hjørne - og nu får fyrstelige honorarer (også henset til livslønnen i et langt studie- og oplæringsforløb delvist betalt af det offentlige) for at tage en week-end-vagt langt fra hjemmet evt. på en helikopter eller et privat hospital. Kapaciteterne har åbenbart kapaciteten!

Udbud og efterspørgsel

Loven om udbud og efterspørgsel gælder også læger. For år tilbage - i mands minde dog - stod læger i kø for blot at komme videre på de mindre sygehuse. En ny overenskomst udraderede efter det oplyste det problem! Hvordan gik det mon til i en aftale mellem lægeforeninger og amtsrådsforeningen samt folketingspolitikere ?

Og når der nu kan fremskrives om en dramatisk lægemangel, hvem har så i amterne som arbejdsgivere ansvaret for, at der ikke forlængst er slået alarm og vredet arm på lægeforeningerne omkring indtag på universiteterne, uddannelseskrav til specialfunktioner, indslusning af udenlandske læger osv.?

Hvordan kan amterne lade passere, at - hævdes det - omkring 20 pct. af studenterne på f.eks. lægestudiet i Århus er nordmænd? Med deres oliemilliarder i ryggen kan Norge på rekordtid opbygge et medicinsk fakultet med egne eller udenlandske professorer til top-markedspris og et universitetshospital uden lige - hvor naive kan vi være med eller uden en studieaftale ædelt formet i Nordisk Råd, men med dyrebare konsekvenser her til lands. På flere måder.

Amterne står med ansvaret for sygehusene - men hvem kan forklare det fornuftige i, at de også skal stå for driften? Udbyd den dog til alle de kloge i systemet. Det nuværende træge og dyre system kostede nok Mermaid i Ebeltoft livet inficeret af venstrevredne politikere og den legendariske kassetænkning med tilhørende interessekonflikter.

Alt i alt talentløs amtspolitik presset frem af lægeforeninger i ledtog med DJØF'erne, mens vi som klippede får snart står på udmarken og skimter lysskæret i skyerne inde over verdens mindste storby, Århus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.