Kronik: Regeringens ensidige pensionsudspil

Min bekymring er stor for, hvordan det kan gå den enkelte, som vælger at flytte sin opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som regeringen vil åbne mulighed for. Men den er om muligt endnu større for, hvordan det vil gå de mindre og mellemstore danske selskaber, skriver dagens kronikør

Regeringens udspil på pensionsområdet kan gøre det sværere for danske virksomheder at rejse nødvendig kapital. Jeg har sympati for regeringens ønske om at give den enkelte større indflydelse på sin pension, og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har da også gennem de seneste tre år givet medlemmerne mulighed for at vælge mellem forskellige investeringspuljer.

Det er imidlertid meget væsentligt, at regeringens udspil ikke får en sådan ubalance, at LD, SP og andre pensionsfonde tvinges til at trække sig ud af danske aktieinvesteringer.

For at kunne leve op til de rentegarantier, de har lovet deres kunder, har mange danske pensionsselskaber siden efteråret 2001 været tvunget til at nedbringe deres aktieinvesteringer til fordel for obligationsinvesteringer. Det har i første omgang især ført til salg af udenlandske aktier, mens selskaberne i vid udstrækning har holdt på deres danske aktier. Prioriteringen af danske aktier er foretaget for at undgå at presse kurserne yderligere ved salg af aktierne. Det er nemlig svært at sælge større danske aktieposter uden at påvirke kurserne i negativ retning.

Når selskaberne igen får mulighed for at øge deres aktieinvesteringer, må vi forvente, at det fortrinsvis vil ske ved køb af udenlandske aktier. Vi må også forvente, at pensionsselskaberne vil tøve med at investere i danske selskaber, hvor der kan være en risiko for, at de ikke kan sælge aktieposten til en fair kurs over forholdsvis kort tid. Især investeringer i mindre og mellemstore danske selskaber vil blive betragtet som mindre attraktive.

Denne tendens har været gældende siden midten af 1990'erne. Pensionsbranchen har prioriteret investeringer i udenlandske aktier højere end investeringer i danske aktier, når der ses bort fra de ændringer i formuesammensætningerne, der skyldes kursændringer.

Mit ærinde er ikke at komme med en national opsang til den danske pensionsbranche, for selskaberne gør jo blot, hvad de finder er rigtigt ud fra en samlet vurdering af afkast og risiko på forskellige værdipapirer. Men når regeringen ønsker, at pensionsselskaberne skal kunne friste deres kunder til at trække pensionsopsparingen i SP og måske også LD og ATP ud, er det vel rimeligt at spørge, hvilken betydning det vil få for danske virksomheder?

Den danske pensionsbranche har i gennemsnit ca. 15 pct. af formuen placeret i danske aktier. LD har omkring 30 pct. af formuen i danske aktier. LD's investeringsstrategi afviger også på andre måder fra det, der er typisk for branchen. Hvor store dele af branchens danske investeringer ligger i de allerstørste selskaber på Københavns Fondsbørs, har LD betydelige direkte investeringer i mindre og mellemstore danske selskaber, heriblandt også ikke-børsnoterede selskaber. LD har endvidere investeringer i en lang række investeringsselskaber, som på hvert sit område kan tilføre vækstkapital og kompetence til danske selskaber.

Samlet set har LD investeret knap seks mia. kr. i mindre og mellemstore selskaber. Denne type investeringer kræver tålmodighed. Der kan gå flere år, før afkastet på investeringen lader sig realisere. De mindre danske selskaber er ikke dårligere til at tjene penge end tilsvarende selskaber i udlandet. Alligevel er der mange eksempler på danske selskaber, der gennem årene har skabt en fin vækst i indtjeningen og en øget beskæftigelse, uden at dette har afspejlet sig i aktiekursen. Selskabernes aktiekurser bliver ofte først fair, enten når en strategisk investor byder på et selskab eller ved en børsnotering. Det kræver en investor med lange investeringsperspektiver at vente på den udvikling.

Investeringer i de mindre og mellemstore selskaber kræver typisk en aktiv involvering i selskabets udvikling, idet der ofte er behov for en tæt dialog med selskabets ledelse. Det har stor betydning for de mindre selskabers udvikling, at der i ejerkredsen er aktionærer, som kan og vil påtage sig et aktivt ejerskab, og som har mulighed for at indskyde supplerende kapital, hvis der opstår behov for det.

Det er en kendsgerning, at vi på det danske aktiemarked har en stor gruppe selskaber, som lever et meget stille liv. Nye tal viser, at der i 92 ud af de 209 selskaber på Københavns Fondsbørs omsættes aktier for mindre end 50.000 kr. dagligt. For flere af selskaberne kan der gå flere uger imellem at aktierne handles. En så lav handelsaktivitet betyder, at der ikke sker nogen effektiv prisdannelse på aktierne

Lige nu presses pensionsreserverne af meget store kursfald på aktiemarkederne verden over. Det betyder, at større aktieposter i selskaber, hvor der er en meget lille handelsaktivitet på Fondsbørsen, kan begrænse muligheden for at foretage en optimal placering af pensionsformuen. Det bør derfor ikke overraske, hvis danske pensionsselskaber i fremtiden vil betragte direkte investeringer i de mindre og mellemstore danske selskaber som uinteressante.

Det er ikke mit mål at forpligte danske pensionsselskaber til at investere i danske aktier af moralske grunde. Faktisk giver danske aktieinvesteringer lige så gode afkast som udenlandske aktier. Det gælder også ved direkte investeringer i mindre og mellemstore selskaber.

Men jeg vil gerne understrege, at danske aktieinvesteringer typisk kræver en længere investeringshorisont end udenlandske aktieinvesteringer. Det er LD's erfaring, at gode afkast på danske aktier bedst nås ved en langsigtet og selektiv investeringsstrategi, hvor der er tålmodighed til at vente på, at selskabet får udviklet forretningsområderne. En sådan strategi betyder at afkastet varierer meget fra år til år, og det vil ofte afvige positivt eller negativt fra det gennemsnitlige afkast for pensionsbranchen.

Regeringen synes at ønske, at det enkelte medlem skal flytte sin opsparing fra LD, hvis han/hun ikke umiddelbart er tilfreds. Men har regeringen overvejet, hvordan man kan sikre den enkelte en objektiv rådgivning om det langsigtede aspekt ved pensionsopsparing? Der er en risiko for, at de der vælger at flytte deres opsparing, kun ser på det seneste års afkast, og dermed går de glip af de gevinster, der kan være ved en langsigtet aktiestrategi.

Min bekymring er stor for, hvordan det kan gå den enkelte, som vælger at flytte sin opsparing. Men den er om muligt endnu større for, hvordan det vil gå de mindre og mellemstore danske selskaber.

Regeringen synes at foretrække en ensidig konkurrence på pensionsmarkedet, hvor det kun er de ikke-lovbaserede pensionsselskaber, der får mulighed for at tiltrække nye kunder. Pensionsformuen i de lovbaserede fonde - SP og måske også ATP og LD - skal deles op i bidder og flyttes til andre pensionsforvaltere. Ud over at hele denne omlægning vil øge omkostningerne for den enkelte pensionsopsparer, vil det også påvirke investeringsstrategien. Hvis LD bliver omfattet af regeringens initiativ, må vi indrette os på at glide med hovedstrømmen i den danske pensionsbranche. Vi vil være nødsaget til at gøre investeringsstrategien mere kortsigtet og indrette os på at kunne levere et pænt afkast, der år for år matcher branchens gennemsnit. En mere kortsigtet investeringsstrategi vil bl.a. betyde færre danske investeringer.

Det vil styrke regeringens udspil, hvis man også lader de lovbaserede fonde deltage i konkurrencen om pensionskunderne. LD har allerede i knap 3 år givet medlemmerne mulighed for selv at bestemme, hvordan opsparingen skal placeres, og er indstillet på at tale med regeringen om, hvordan valgfriheden kan udvikles yderligere. For LD er det afgørende, at regeringen er sig bevidst om ansvaret for rådgivningen af den enkelte, og at LD sikres mulighed for fortsat at agere som en aktiv dansk investor til gavn for medlemmerne og de danske virksomheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.