Troen skal fylde

Jyllands-Postens læsere engagerer sig med uformindsket styrke i debatten om tro og viden. Vi bringer et repræsentativt udpluk af indlæggene.

Børn har krav på meningskompetence, og det betyder på John Riis' friskole, at barnet skal møde en ægte tro, som bærer et meningsfyldt liv med sig.

I DAG er alle enige om, at det er meget anderledes at være barn i vores postmodernistiske samfund, end da vi andre var børn.

Vi brød grænser ned, skulle have frirum, men vel at mærke grænser, der var tydelige at få øje på, og som man kunne gøre oprør imod. I dag skal børn navigere i en verden, hvor der er frit valg på alle hylder. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Det absolutte er blevet væk. Det kan der godt komme meget godt ud af, men bagsiden er det store identitetsarbejde for barnet og de unge og livsangsten, som følger med. Det bør vi som voksne tage dybt alvorligt.

Lars Kolind har skrevet en udmærket bog om fremtidens videnssamfund, hvor han advokerer for fire grundlæggende kompetencer i fremtidens samfund. På vores lille skole har vi lænet os kraftigt op ad hans ideer og har suppleret lidt selv. En af de kompetencer, Lars Kolind peger på som et must i et videnssamfund, er meningskompetence.

Uenighed blandt de lærde

Et barn har krav på at tages alvorligt i sin søgen efter sammenhæng, mening, selvforståelse og indhold i tilværelsen.

Det betyder ikke, at barnet ikke også skal have en faglig solid grund under fødderne. Det er et både og, ikke et enten eller. De store spørgsmål om hvorfor et menneske er til, om liv og død, om troen, håbet og kærligheden skal med sammen med matematikken, sproget og videnskaben.

Meningskompetence på vores lille kristne friskole betyder, at barnet skal møde en ægte og autentisk tro, som bærer et meningsfyldt liv med sig. Man skal mene noget med sin tro. Den skal betyde noget. Den skal fylde i tilværelsen. Et barn skal ikke vokse op i et tomt rum, men i et rum fyldt med væsentlige værdier. Som det selvfølgelig selv kan vælge til eller fra. Ingen kan jo vælge på et andet menneskes vegne.

Bibelens skabelsessyn har mødt voldsom kritik. Det må så være, hvad det er. Der er kloge hoveder med doktorgrader i det ene og det andet, som har udtalt sig kompetent både for skabelsestanken og evolutionstanken.

Det er i hvert fald let at blive enige om, at der er uenighed blandt de lærde. Jeg havde selv lyst til at nævne værdien af skabelsessynet, når det gælder pædagogik og skole. Skabelsessynet har den konsekvens, at alle mennesker er villet af Gud. Alle børn, voksne, ældre har unik værdi og skal mødes med udelt respekt.

Værdien er sat af Gud i skabelsen. Det betyder noget for lille Kasper i første klasse, som måske ikke er som de fleste. Han er en af de "skæve" børn, uden for pædagogisk rækkevidde, u-underviselig eller hvad man nu finder på at sige. Han opdager, at han har værdi, selv om han er skruet anderledes sammen. Der er nogen, der tror på ham og hans fremtid. Han er ikke en tilfældighed, han er villet, han er unik. Hvilke spændende ting er han skabt til at gøre? Det gør en verden til forskel for Kasper.

Jeg er på den ene side meget glad for muligheden for debatten her i Jyllands-Posten (tak for det!) og på den anden side ked af den voldsomme retorik mod såkaldte fundamentalister. Et skræmmende, stort, uhyggeligt ord. Især efter 11. september sidste år. Men hvad dækker begrebet? Hvad mener man? Hvorfor bruger man det så ureflekteret og fyrer det af som en jæger på jagt efter bytte med bøssen fyldt med spredehagl?

Hvem er fundamentalist?

Er man fundamentalist, hvis man tror på Jesu ord i evangelierne? Ord om tilgivelse, tro, et liv efter døden, livsmod, kærlighed og om menneskets ondskab? Er man fundamentalist, hvis man tror på kernen i Bibelens budskab om, at Gud blev menneske og tog bolig iblandt os (jf. prologen i Johannesevangeliet), at Jesus rent faktisk døde på et kors og stod op igen? I den forstand er jeg fundamentalist.

Hvis fundamentalist er had til andre af anden opfattelse end sin egen, vold og åndelige manipulationer med Bibelen i hånden, så er jeg ikke fundamentalist. Hvis fundamentalist er at slå fornuften fra og sætte et modsætningsforhold op imod tro og fornuft, så er jeg ikke fundamentalist.

Men jeg tror på det, som hver søndag bekendes i folkekirken fra de tusinder af kirker, som fylder i det danske landskab. Og det vil jeg blive ved med. Og jeg mener, at vores børn har krav på at høre om den tro, som igennem århundreder har båret vores samfund frem til det, det er i dag. De har krav på meningskompetence, hvis de skal navigere i fremtidens samfund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.