Det er et enten-eller

IFØLGE JP diskuterer flere biskopper og teologer i disse år muligheden for at forene naturvidenskab og tro i en totalforståelse af verden.

Projektet turde være dømt til at mislykkes, al den stund naturvidenskab baserer sig på erfaring og fornuft, mens religion udspringer af følelser og fantasi (og ikke sjældent af magtstræb, det er nemmere at forføre naive og ængstelige sjæle med religionens store løgne end med videnskabens små sandheder). Med så forskellige udgangspunkter bliver viden og tro nødvendigvis et enten-eller, ikke et både-og.

Anders And

Undertiden nævnes det, at store videnskabsmænd som Einstein har udtalt det ene og andet om Vorherre og hans mysteriøse hersken og huseren, og det føres gerne frem som et særligt dybsindigt "bevis" på, at der nok er mere mellem himmel og jord, og at videnskab og religion til syvende og sidst kan bringes til at gå op i en højere enhed.



Hertil er blot at sige, at i samme øjeblik en videnskabsmand udtaler sig i religiøse anliggender, hører han op med at være videnskabsmand. Hans udsagn er en "privat naragtighed", og kun det almindelige snobberi gør, at man opfatter dem som mere bevendte og bedre begrundede, end hvis de kom fra eksempelvis Maren i Kæret.

For øvrigt kan man let overbevise sig selv om, at "Gud" ikke er andet end en tanke og et ord ved et hvilket som helst sted i Bibelen at skifte ordet "Gud" ud med for eksempel "Anders And". Udsagnet "Anders And skabte verden" er hverken mere eller mindre meningsløst end udsagnet "Gud skabte verden", og ingen af dem har det fjerneste med videnskab at gøre.

Det er ren tro.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen