Visse kristne forbavser

11/10 FIK vi den igen, og denne gang fra en kirkens mand: Den fatale forveksling mellem begreberne naturvidenskab og udviklingslære.

Biskop Niels Holm udtaler, at man sagtens kan forene troen på en skaber med udviklingslæren.

Darwinismen kan ifølge biskoppen være en plausibel teori om, »hvordan Gud bar sig ad.« Jeg har svært ved at tro, at biskoppen bevidst ønsker at gøre sig til fortaler for et gudsbillede, hvor Gud "skaber" gennem årmillionernes survival of the fittest-blodbad.

Så jeg vælger i stedet at tro, det er, fordi biskoppen ikke er oplyst om udviklingslærens grundliggende forudsætninger.

Siden udviklingslærens forudsætninger gik op for mig, har jeg altid undret mig over de kristne, der vil førsøge at forene udviklingslæren med skabelsestroen.

Det er mig en gåde, at Gud - kærlighedens ophav og opretholder - skal fremstilles som en sølle kosmisk sadist.

Jeg kan godt forstå, hvis evolutionstilhængere får sig et godt grin over kirken.

Men hvad langt værre er: Hvad skal jeg med en Gud, der fra the big bang og frem til i dag (er det fire mia. år?) lader sit skaberværk rive og flå sig gennem tilværelsen?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen