Endnu et klagenævn

I FØLGE EU-forordning er Danmark forpligtet til at indføre en eller anden form for diskriminationsklageadgang, og integrationsministeren er ved at lægge sidste hånd på et lovforslag herom.



Forordningen siger ikke noget om, hvordan en sådan klageadgang skal arrangeres, idet dette er overladt til de enkelte EU-medlemslande. For mig at se kan der ikke herske tvivl om, at Danmark skal have et diskriminationsklagenævn, hvilket et flertal i Ligebehandlingsudvalget i en betænkning har anbefalet integrationsministeren.

Danmark har gode erfaringer med klagenævn. Det gælder eksempelvis de regionale sociale nævn, der er klageinstans for socialretlige afgørelser, Den Sociale Ankestyrelse, Forbrugerklagenævnet og Ligestillingsklagenævnet.

Det er vigtigt, at der opnås en let tilgængelig klageadgang i tilfælde af diskrimination, og dette sker bedst ved at oprette et diskriminationsklagenævn, og det haster med at få det oprettet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen