Lidt snusfornuft i debatten

ET STED i USA lever nogle mennesker, Amish-folket, som så afgjort er fundamentalister.



De tager deres tro bogstaveligt og lever efter den fuldt ud. De er så heldige at leve i et land, hvor der er plads til dem og deres tro, og de lever i fred uden at genere andre. Man kan altså godt være en fundamentalistisk troende uden at genere andre. Blot et enkelt eksempel på, at fundamentalisme ikke er et entydigt begreb.

Fundamentalisme bliver først farlig, når den kommer i hænderne på præster og prædikanter, som med oratorisk blændende talegaver kan få et større antal mennesker til at tro, at deres tro er den eneste sande og brugelige, og at den skal påtvinges alle andre ikke troende.

Hitler og Stalin er to skræmmende eksempler på, hvad fundamentalistisk tro kan udarte til, men der findes mange andre større og mindre eksempler.

Debatten i Jyllands-Posten handlede vel egentlig først om religiøs fundamentalisme, men den har siden bevæget sig hen imod forskelle mellem tro og viden. I en debat som denne er det rart at vide, hvad man egentlig taler om.

Jeg har ovenfor redegjort for, hvad jeg mener om fundamentalisme. Men jeg synes, det er mere givende at tale om tro og viden, selvom jeg må tilstå at være uden uddannelse på området. Lidt snusfornuft i debatten kan vel ikke skade, derfor følgende.

Erkend fejlene

Som jeg ser det, danner naturen grundlaget for det hele, først derefter kommer sproget.

Med sproget kan vi meddele os til omverdenen og formulere både tro og viden. Det er rimeligt at antage, at troen var sprogets første manifestation, for der var så uendelig lille viden til en begyndelse. Kun gradvist blev der skabt viden, som imidlertid genererede mere viden og atter mere viden indtil i dag, hvor viden er voksende efter en eksponentiel skala.

Troen begyndte at halte bagefter og ligefrem at tvivle på sig selv. Hvis den da ikke på trods af al fornuft låste sig fast i en fundamentalistisk tro. Det var beklageligt, for dybest set handler tro vel om, hvad vi skal bruge al vor viden til. Hidtil har viden været brugt til meget godt, men også til en forfærdelig bunke ulykker.

Troen har ikke på samme måde som viden været villig til at erkende sine fejl og fejltagelser, til at ændre sig i overensstemmelse med udviklingen. Jeg mener f.eks., at det jo er godt nok at tro på skabelsesberetningens fortælling om, at Gud har sagt til mennesket, at vi skal "dyrke og vogte jorden" og "gøre sig til herre over jorden", men derfra og til at tro, at verden blev skabt af Gud på seks dage er der en uendelig afstand målt i fornuft og virkelighed.

Menneskets tjener

Den værste tro og den værste viden har i al for høj grad fået lov til at udvikle sig og samarbejde til ubodelig skade og lidelse for menneskeheden. Det ville være ønskeligt om troen, den politiske, den religiøse og den kunstneriske tro ville give plads for tvivlen og ubestikkelig holde viden fast på at arbejde som menneskets tjener. Det ville være ønskeligt, om viden ville være mindre enøjet stolt af sine arbejdsmetoders ubestridelige succes og fremgang og give plads for troens påvirkninger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen