Kamp om virkeligheden

Privat står det enhver frit for at bekende sig til alskens overtro, men som folkeoplysning støtter det stat og kommune overtro med offentlige midler i en tid, hvor det økonomiske grundlag for tidssvarende og tilstrækkelig undervisning i natur og teknik har manglet i folkeskolen. Denne udvikling kan nærmere betegnes som folkeformørkelse end folkeoplysning.

Naturvidenskab leverer ikke blot alle vores praktiske bekvemmeligheder i hverdagen. Den skaber også et eksistentielt grundlag ved at erstatte mystik med viden ved at analysere virkeligheden med objektive målemetoder. Herved adskiller naturvidenskaben sig fra religion og politisk ideologi, som man alt efter temperament enten må tro på, tvivle på eller afvise.

Jyllands-Posten har indledt en spændende diskussion om konflikterne mellem viden og tro. Lederen 29/9 og Jens Morten Hansens kronik 5/10 har allerede sagt det væsentligste om forholdet mellem viden og fundamentalistisk religiøsitet og taget afstand fra indoktrinering af friskolebørn for statens regning og spredning af gruopvækkende holdninger til medmennesker og samfundslivet.

Jeg vil derfor udvide fokus for diskussionen og beskrive, hvad viden er for en størrelse, og hvordan naturvidenskab etablerer den ved en forpligtende analyse af virkeligheden. Denne viden kan så komme i modstrid ikke bare med religiøs tro men også med tro, der bygger på partipolitisk og personlig ideologi eller økonomiske interesser.

Hvad er viden?

Viden er en dynamisk størrelse. Den opbygges og udvides over tid. Den må justeres i takt med, at nye teknologier giver dybere indsigt, og flere data giver et bedre vurderingsgrundlag. Fænomener, som vi for få år siden ikke kunne se eller måle, kan vi i dag klare rutinemæssigt. Og komplekse sammenhænge, der tidligere var utilnærmelige, kan vi nu hurtigt gennemregne og analysere på computeren.

Vi må derfor være åbne for, at hidtidige opfattelser må ændres og til tider forkastes. Tvivlen er en nådegave, som minder os om, at viden hele tiden må efterprøves, fordi videnskaben aldrig kan levere 100 pct. vandtætte beviser.

Naturvidenskab har udviklet en objektiv metode til at studere virkeligheden og afgøre, hvad der er usandt, og hvad der er sandt (med en til vished grænsende sandsynlighed). Naturvidenskab kan karakteriseres som den systematiske aktivitet, som indsamler information om verden, og komprimerer den som viden i form af love, principper og sammenhænge, som er tilgængelige for afprøvning.

For at udvikle sikre naturvidenskabelige konklusioner af universel gyldighed kræves gentagne kontrollerede eksperimenter eller gentagne observationer udført af uafhængige forskere under forskellige forhold overalt i verden.

De gentagne afprøvninger involverer normalt brug af måleudstyr, der mindsker den subjektive indflydelse og omsætter resultaterne i tal. De mange observationer sikrer, at tallene kan behandles statistisk, så muligheden for at den fundne sammenhæng kan opstå tilfældigt bliver meget lille. Hvis mange uafhængige undersøgelser når til den samme statistisk sikre konklusionen, er der opbygget en særdeles robust viden.

Efterhånden som viden opbygges på et område opstår et systematisk mønster. De samme principper viser sig gang på gang, så der opstår en generel konsistens. Reproducerbarhed, målbarhed og konsistens kendetegner derfor sikker viden og giver mulighed for at drage generelle konklusioner og vurdere naboemner, der endnu ikke er blevet undersøgt i detaljer.

Sammenhængene viser sig også ved, at lovmæssigheder fra visse videnskabsdiscipliner finder anvendelse inden for andre discipliner. Regnegrundlaget fra matematik og statistik anvendes således overalt, og fysikkens love er et fundament i biologi, geologi og medicin.

Den naturvidenskabelige metode og den viden og teknologi, som opbygges, skaber et fælles grundlag for alle mennesker uanset farve, køn og hjemland. Det gør den, fordi den bygger på, hvad vi alle kan observere med de samme sanser, hjerne- og nervefunktioner og bearbejde med den elementære logiske sans, vi er udstyret med fra fødslen.

Hvad har naturvidenskabens udvikling i de sidste 400 år så vist? I korthed, at Jorden ikke er universets centrum og at mennesket, trods sine imponerende intellektuelle muligheder, heller ikke er det, men må ses som et led i livets udvikling. Med denne erkendelse reduceredes behovet for at tro på mystiske gudelige kræfter, da der viste sig gode forklaringer på de fysiske kræfter (tyngdekraft, elektricitet, magnetisme og naturkatastrofer) og på livets opståen og evolution.

Den naturvidenskabelige viden har udviklet sig i et gensidigt samspil med en stadigt stærkere teknologi, som i grunden er endnu mere imponerende end den faglige viden. Tænk bare på billedanalysen af menneskets indre organer, kortlægningen af DNA-koden for samtlige menneskets gener og muligheden for at bremse lysets hastighed og parkere tid og information ved temperaturer nær det absolutte nulpunkt. Eksemplerne viser, at det fortsat er muligt at gøre eventyrlige opdagelser ved hjælp af naturvidenskabens værktøjer, nu da den geografiske verden forlængst er kortlagt.

Viden over for overtro og ønsketænkning

Den naturvidenskabelige viden og metode fungerer i høj grad som grundlag for undervisning, forskning, teknologisk udvikling og praktisk samfundsaktivitet i de rige, oplyste samfund. På konkrete områder er det natur- og lægevidenskabelige grundlag uantastet. De færreste ønsker vel, at healere overtager hjertekirurgens arbejde eller bankeånder bestemmer de bærende konstruktioner i Storebæltsbroen.

Men andre områder kan til gengæld være præget af overtro, politisk ønsketænkning og en slap holdning til nødvendigheden af at analysere virkeligheden for at opbygge sikker viden.

Som led i folkeoplysningen har stat og kommuner bevilget betydelige beløb til aftenkurser i auralære, jordstråler, healing, palmebladstydning og krystalkiggeri. Privat står det enhver frit for at bekende sig til alskens overtro, men her støttes overtro med offentlige midler i en tid, hvor det økonomiske grundlag for tidssvarende og tilstrækkelig undervisning i natur og teknik har manglet i folkeskolen. Denne udvikling kan nærmere betegnes som folkeformørkelse end folkeoplysning.

Massiv søgning til alternativ behandling kan også skabe undren, hvis det alternative består i, at man ikke finder det nødvendigt at kunne måle og dokumentere behandlingers effekt eller sikre, at uafhængige personer ved uvildige undersøgelser, når frem til det lovede resultat. At behandlinger har effekt af mentalhygiejniske årsager, fordi nogen interesserer sig for patienten, er selvfølgelig ikke dokumentation for at selve behandlingen virker.

Men i dele af befolkningen og i skolen kan naturvidenskaben og lægevidenskaben åbenbart ikke leve op til håbet om simple forklaringer og evig frelse. Mange forventer, at naturvidenskab og lægevidenskab kan levere en fuldt dækkende forklaring i enhver situation.

Men sådan er virkeligheden ikke i den verden, som beskriver livet, mennesket, naturen, Jorden og Universet. Den historiske udvikling fjerner med det samme entydigheden, fordi hændelser i dag eller længere tilbage i fortiden påvirker forholdene i dag og i fremtiden. Voldsomme naturkatastrofer er bare et eksempel. Det er også nærmere reglen end undtagelsen, at årsagssammenhænge er komplekse, og ikke kun én, men flere årsager bestemmer den endelige virkning.

Når virkeligheden ikke bare er sort eller hvid, men både sort, hvid og med gråtoner, får mange problemer. Det kan være både svært og tidsrøvende at erhverve den nødvendige viden for at forstå sammenhængene. Desværre har der bredt sig den holdning, at viden ikke må være svær at erhverve, at den ikke er vigtig, fordi alt er relativt, og alle forklaringer derfor er lige gode.

At vi så at sige på god demokratiske vis kan forhandle om sandheden ud fra den tro, vi måtte have på forhånd. Men alle forklaringer er ikke lige gode - nogle er sande, andre er vås - og bør ikke gøres til genstand for forhandling. Hele vores velfærd hviler på fornuft, beregninger og dokumenterede effekter og ikke på at tro kan flytte Alperne til Cairo.

Når troen af ideologiske eller strategiske grunde bevæger sig i det politiske rum kan virkelighedsflugten blive alvorlig og fortsætte i årevis. Ideologien kan skygge for ønsket om at analysere og kende virkeligheden og kan åbenbart begrunde alt fra tavshed om alvorlige samfundsproblemer til massiv misinformation af strategiske grunde. Lad mig give et klassisk eksempel på, hvor galt det kan gå, når ideologisk tro aldeles overtrumfer veldokumenteret viden. I Stalin-tidens Sovjetunionen voksede den dårligt uddannede, men stærkt selvhævdende og aggressive Trofim Lysenko til en ledende position indenfor videnskaben. Kammerat Stalin kunne bruge Lysenko i klassekampen, fordi han hånede de førende genetikere for at følge en borgerlig, dekadent og vestligt inspireret videnskab. Lysenko ophævede Mendels arvelighedslære og påstod, at erhvervede egenskaber kunne nedarves, så kuldebehandlinger kunne sikre afgrødernes vækst og udbytte langt mod nord i Sibirien. Udover at eminente videnskabsmænd blev skudt ødelagde naragtighederne russisk videnskab og skabte en katastrofe for landbruget.

Naturvidenskabens position i dag

Naturvidenskabsfolk i Danmark har i de seneste mange år holdt sig i deres eget rum, og den kristne kirke har holdt sig i sit. Så længe religionen holder sig fra områder, hvor der eksisterer viden eller hvor den kan etableres, opstår der ikke gnidninger.

Men faren ved tro er, at den kan misbruges, og i hænderne på aggressive mennesker kan den bruges som et utrolig stærkt magtmiddel til at undertrykke andre mennesker og forhindre reel viden i at komme til udtryk.

Naturvidenskaben går sjældent i nærkontakt med religionen, fordi man ikke kan forholde sig videnskabeligt til den. Religionens substans kan ikke analyseres og derfor heller ikke tilbagevises. Man må nøjes med enten at tro på den, tvivle på den eller afvise den. Religion er menneskeskabt, og tro er et psykologisk fænomen, der ikke kan begrundes, da guderne er okkulte og ligger uden for erkendelse. Så grundlaget for en samtale er spinkelt.

I det seneste årti har naturvidenskab og lægevidenskab imidlertid været under stigende pres. Presset kommer fra pseudovidenskab og religiøse bevægelser, som ønsker at udvide magtbasen og kontrollen over sjælene. Det kommer også som nævnt af den svagere skoleundervisning og almindelig magelighed, der har spredt den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at analysere virkeligheden for at opnå forståelse, men at man blot kan benytte sin private tro og fikse ideer som grundlag for fortolkning.

Derfor kan man møde den fejlagtige opfattelse, at naturvidenskab er åndsløs og alene beskæftiger sig med teknikaliteter. For at øge gennemslagskraften bør naturvidenskaben fremhæve, at den skaber et eksistentielt grundlag ved at erstatte mystik med viden, som kan opbygges ved hjælp af en enestående metode til at analysere virkeligheden. Naturvidenskaben må understrege, at den både rummer naturens love og muligheden for på et fælles rationelt og humanistisk grundlag at forholde sig til verden og tilværelsens grundvilkår.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen