Arbejdsskader og gamle biler

DET KNIBER lidt med procentregningen i SiD og KAD. Regeringen vil med en reform af arbejdsskadeområdet indføre et moderne og tidssvarende ulykkesbegreb. Det vil betyde, at 80 pct. af alle anmeldte arbejdsskader anerkendes. I dag er tallet 70 pct. Og her kommer vi til det med procentregningen - der er nemlig 15 pct. flere end i dag (eller 14,3 pct. for at være helt præcis).

Det er hverken løgn eller latin, men god gammeldags procentregning.

Med det nye ulykkesbegreb vil alle skader, der anerkendes i dag, fortsat blive anerkendt. Der er således ikke tale om, at vi stiller skrappere kriterier. Tværtimod.

Det vil med det nye ulykkesbegreb også være muligt at anerkende arbejdsskader, der i dag afvises, blot fordi der ikke er sket noget usædvanligt eller uventet.

Det gælder eksempelvis en sygeplejerske, der får pludselige smerter i ryggen, da hun løfter en patient ud af sengen.

Straffen for at hjælpe

Er det meningen, at mennesker, der hver dag gør en stor indsats for at hjælpe syge og gamle mennesker, blot må acceptere arbejdsskader på jobbet, fordi det er, hvad de kan vente sig? Nej! Er det i det hele taget rimeligt, at forældede regler skal straffe mennesker, hvis eneste "fejl" er, at de bare gjorde deres arbejde? Nej! Det er helt og aldeles uacceptabelt.

Derfor vil regeringen ændre arbejdsskadeloven, så loven tilpasses den virkelighed, vi alle lever i - ikke omvendt.

At KAD og SiD på dette punkt mangler tro på fremtiden, er ærgerligt.

Men jeg kan desværre ikke forhindre dem i blot at læne sig tilbage, mens de bruger løs af medlemmernes kontingentkroner til dyre kampagner og sjove tegninger. Til gengæld vil jeg bestræbe mig på at gøre deres dystre fremtidssyn til skamme ved at indføre et tidssvarende ulykkesbegreb, så stort set alle de uheldige eksempler på afviste ulykker, vi tidligere har set, fremover vil blive anerkendt.

Med det nye ulykkesbegreb sikres det, at anerkendelsen af arbejdsskader udvikles i takt med udviklingen i domspraksis. Dermed sikres det, at en udvidelse i domspraksis vil blive afspejlet i ulykkesbegrebet på arbejdsskadeområdet.

Også på erhvervssygdomsområdet tages der løbende stilling til, hvilke sygdomme der skal anerkendes som erhvervssygdomme. Det sker i Erhvervssygdomsudvalget, hvor også arbejdsmarkedets parter sidder. Her følges den medicinske og tekniske viden om årsagssammenhænge nøje.

At indføre det nye ulykkesbegreb er ikke gratis. Det er det sjældent, når man ønsker at gennemføre en reform for at forbedre andre menneskers liv. Men det er da ikke i sig selv en grund til at lade være.

Arbejdsskadereformen tænkes finansieret over det såkaldte afløsningsbeløb. Der udbetales i dag et afløsningsbeløb, der reelt indebærer, at den enkelte person får kompensation indtil det fyldte 69. år.

I dag trækker langt de fleste sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 60 eller 61 år. Den gældende lovgivning er således også på dette punkt forældet.

Arbejdsskader koster

Jeg synes, at det er sund fornuft at tilpasse reglerne den almindelige samfundsudvikling.

KAD sammenligner i en artikel i Jyllands-Posten 30/9 arbejdsskadeforsikringer med bilforsikringer.

Og lidt er der faktisk om det. For på samme måde som med elitebilisternes lave præmier så afhænger arbejdsgivernes udgifter af, hvor mange skader de har - jo flere skader, jo højere udgifter.

Men her stopper sammenligningen også! For det kan godt være, at man skrotter gamle biler, når de ikke kan mere. Men mennesker skrotter man ikke bare uden videre, fordi de har fået en arbejdsskade.

De har krav på erstatning - og det får de med regeringens arbejdsskadereform.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen