En bunden kulturopgave

Dansk Forfatterforening har kæmpet hårdt mod såvel besparelser som bundgrænse, og vi finder heller ikke, at biblioteksafgiften, principielt set, er det rette instrument at føre litteraturpolitik med.

Imidlertid frygtede vi, at nedsættelsen af udvalget samt brugen i kommissoriet af meget brede og vagt definerede formuleringer som "større kulturel fokus" og "forfattere der betyder mest for dansk kultur" alene skulle tjene som skalkeskjul for endnu en omfordeling af afgiftsmidlerne til skønlitteraturens fordel.

Vi mener, at litterær kvalitet findes i alle litterære genrer.

Der var enighed i udvalget om at anbefale en bundgrænse på 1535 kr. (det var den, der gjaldt fra 1991 til 1996); med hensyn til skærpelsen af aftrapningen over 300.000 kr., så var det ikke et udtryk for "typisk dansk misundelse" eller "en uhyrlig socialdemokratisk bureaukrattanke", som Jyllands-Posten anfører det i sin leder 30/9, men fordi 1) vi fandt det svært at afskære flere tusinde forfattere m.fl. fra biblioteksafgift i bunden uden at foretage en justering i toppen, 2) vi frygtede, at politikerne, uden et forslag fra udvalget, kunne finde på det, der var skrappere, og 3) afskæringerne i bund og top skulle skaffe de fornødne midler til en pulje.

Fremadrettet forsøg

Puljen, der tænkes fordelt som arbejdslegater til en række forfattere, oversættere og illustratorer, er et konstruktivt og fremadrettet forsøg på at imødekomme kulturministerens ønske om større kulturel fokus.

Det er sandt, at man dermed vil fravige biblioteksafgiftens automatiske karakter ved at indføre en diskretionær ordning (for 10 mio. kr. vedkommende ud af bevillingens 130 mio. kr.), men der er behov for en sådan ordning, når nu regeringen har beskåret eller afskaffet en række andre støttemuligheder i Litteraturrådets og Statens Kunstfonds regi.

En sådan ordning kan uden problemer administreres både effektivt og omkostningsmæssigt forsvarligt.

Det er en række af de eksisterende legatudvalg et godt bevis på.