Leder: Benyt dog styrken
NÅR STATSMINISTEREN i morgen betræder Folketingets talerstol, tager regeringen hul på et nyt arbejdsår. De første uger vil blive præget af det danske EU-formandskab. Men straks efter nytår melder den politiske hverdag sig med andre og større krav end dem, regeringen hidtil har mødt.
Gennem indkøringsperioden frem til sommerferien blev de presserende opgaver løst. Uden større problemer fra oppositionens side og uden bemærkelsesværdige udsving i meningsmålingerne.
Anders Fogh Rasmussen kan optræde med den sikkerhed og selvtillid, som udsigten til (mindst) endnu tre år i Statsministeriet giver ham. Han kan være en stærk regeringsleder, som yderligere begunstiges af socialdemokraternes handlingslammelse.
Styrkepositionen øger borgerlige vælgeres forventninger til den leder, som for snart et år siden kunne love danskerne "tid til forandring."
Hvis Anders Fogh Rasmussen derfor i sine åbenlyse bestræbelser på at gøre flest mulige vælgere tilpas betræder en forsigtig kurs i programtalen til Folketinget, vil det fremkalde skuffelse - måske tilmed åben kritik og modstand - i hans bagland.
Venstre savner dynamik. Det store parti er ikke tilstrækkeligt ambitiøst.
Statsministeren kan ikke - som hans borgerlige forgængere Poul Hartling og Poul Schlüter kunne - undskylde sig med, at han er henvist til at operere uden fast støtte i Folketinget. Med et Dansk Folkeparti, der nok kan bruge store ord, men ikke holder til at fælde en borgerlig regering, som parlamentarisk støtte, har regeringen udmærkede manøvremuligheder.
Finansloven, som efter køreplanen skal være forhandlet færdig allerede den 6. november, vil i hovedsagen komme til at hvile på Dansk Folkepartis stemmer, selv om Pia Kjærsgaards parti har sin kravliste parat. Hun ønsker sig især forbedringer af de ældres økonomiske vilkår.
Kontrasten til den "ungdommens finanslov", som regeringspartierne med urette taler om, springer i øjnene. Men regeringen vil med finansloven kun omprioritere for 5,5 milliarder kroner ud af et budget på 430 milliarder kroner.
Mere end halvdelen af denne lille sum til ændringer reserverede regeringen endda til kommunale formål i forårets rammeaftale med de kommunale organisationer.
Statsministerens tale bør naturligvis i et fyldigt skattepolitisk afsnit gentage beskæftigelsesminister Claus Hjort Fredriksens løfte fra sidste uge om, at skattelettelser vil blive gennemført fra 1. januar 2004.
Der må og skal komme et regeringsudspil til skattereform i foråret 2003 - altså i folketingsåret, som indledes i morgen.
En arbejdsmarkedsreform er et andet stort element i regeringens program. I sidste uge blev dens indhold præsenteret for vælgerne, som - efter længere tids højstemt snak om dens markante virkninger - måtte blive skuffet over jobplanens beskedne omfang.
Skeen må tages i den anden hånd. Samme krav gælder for andre elementer i regeringens program, hvis valgets tale fra november i fjor skal respekteres.