Kronik: Ingen kobling mellem evolution og skabelse

Jeg har besluttet, at jeg nok har et bidrag til debatten om evolutionslære versus skabelsesberetning. Emnet har optaget mig, fordi jeg er uddannet biolog fra Københavns Universitet, og fordi jeg engang brugte en uge på en bibelcamping med temaet "skabelsesberetningen" arrangeret af KFS. Jeg mener også at have konstateret, at evolutionsteorien interesserer unge mennesker, men det har ikke været noget fremtrædende tema i bekendtgørelsesteksterne i de snart 25 år, hvor jeg har undervist i gymnasiet.

Det er ganske korrekt, som Kjeld Pedersen skriver (JP 26/7), at Darwins evolutionsteori ikke er "bevist". Men det er på den anden side også korrekt, at det må anses for bevist at der vitterligt er foregået en evolution. Det, man måske ikke har helt styr på, er detaljerne om hvordan denne evolution så egentlig er foregået; når man begynder at blive konkret på dette punkt, så bliver det svært.

Det ligger dybt i naturvidenskabens væsen, at en teori ganske udmærket kan være værdifuld, også selv om den evt. senere viser sig at være forkert. Det er således ikke afgørende for "naturvidenskaben" at bevise, at evolutionsteorien er "korrekt". På den anden side kan naturvidenskabelig forskning ikke rigtigt bruge skabelsesberetningen (eller skabelsesberetningerne, der er jo flere meget forskellige også i 1. mosebog hvor jo vandet spiller helt komplementære roller som "verdensdyb" i kapitel 1 og som en "livgivende tåge" i kapitel 2 ) som inspiration til videre forskning. For naturvidenskaben er teorierne til, fordi de fungerer som arbejdsredskaber.

Jeg vil gerne understrege dette, og vil derfor gøre en måske lidt voldsom omvej omkring mit andet fag, kemien: På et tidspunkt i 1G kommer vi til syre/base-teorien. Eleverne skal så læse nogle sider hjemme, og deri står så hvorledes en syre kan reagere med vand under dannelse af bl.a. H ₃O+ ioner, der kan lede en elektrisk strøm gennem væsken.

De velforberedte elever skal så overvære mit fantastiske demonstrationsforsøg: Jeg hælder først vand i et glas, og konstaterer, at dette vand ikke kan lede den elektriske strøm.

Derefter hældes lidt koncentreret eddikesyre i, og nu kan alle se, at blandingen kan lede strømmen. Så spørger jeg klassen om, hvordan det dog kan gå til, at der kan gå strøm igennem nu? De velforberedte elever fortæller så om, hvorledes syren har reageret med vandet etc. etc. Men det hænder, at der er en elev, der kan tænke. Hun foreslår så, at det nok er fordi, syren kan lede den elektriske strøm. Dette er en forkert teori.

Men det er i hendes sammenhæng alligevel den bedste teori.

Det er der to grunde til:

Nu kan man spørge hende om, hvorledes hun vil bevise sin teori, og svaret på det ligger lige for. Tag noget ren eddikesyre, og prøv at lede strømmen gennem det. Det gør vi så, og vi kan naturligvis konstatere, at nu går der ingen strøm. Dermed har vi modbevist hendes teori, og nu får det anderledes mening at tale om, at der nok er sket en kemisk reaktion mellem de to stoffer.

Et simpelt forsøg. Men det er let at gå fra "Det uendeligt Smaa til det uendeligt Store". Analogien til Darwins evolutionsteori er åbenbar. Underviseren i naturvidenskab foretrækker (midlertidigt) den forkerte hypotese. Og biologer i dag er tilsvarende aldeles ikke "evolutionister" eller tilsvarende; de gloser og motiver som hæftes på naturvidenskabsfolk af kristne "fundamentalister" er et udtryk for manglende forståelse for og manglende viden om, hvad naturvidenskab er.

Det er "de kristne" og ikke naturvidenskaben, der hager sig fast i en bestemt forestilling om, hvad sandheden absolut skal være.

Jeg skrev før, at det må anses for bevist, at der faktisk har fundet en evolution sted. Ordet "evolution" betyder "ændring".

Vi kan finde skeletter af dinosaurus'er og af andre dyr og planter, som med sikkerhed har levet, og som med sikkerhed ikke lever i dag. Tilsvarende lever der i dag dyr, som faktisk ikke findes sammen med disse skeletter. Der har været noget, som ikke er, og der er noget, som ikke var = evolution.

Som jeg også skrev, så er mekanismen faktisk ikke ordentligt kendt. Men der er i hvert fald ikke tale om, at mennesket er udviklet fra aber, sådan som det af og til ses fremstillet.

Denne tvivl bliver naturligvis ofte taget taknemmeligt op og brugt af "de kristne" som åbenbart mener, at netop deres verdensopfattelse er det eneste alternativ til "evolutionslæren".

Men selv om det så skulle være muligt endegyldigt at "bevise", at evolutionsteorien er forkert, så medfører det jo ikke automatisk en accept af, at en bestemt blandt menneskehedens mange bud på begrebet Gud skabte verden på seks dage for nogle få tusinde år siden.

Mon ikke i øvrigt en hvilken som helst eksistens, som passer på begrebet "Gud" selv (uden at jeg skal foregive at kende hans mening til bunds) ville betakke sig for at være forvist til og hele tiden at skulle trække sig tilbage til de steder, der bliver tilovers når naturvidenskaben har "taget sit"? Når der er noget man ikke forstår, er det så specielt naturligt at læne sig tilbage og udbryde: "GUD" ?

Jeg har set en del forsøg på at lave "kompromis'er" mellem evolution og skabelse. Men det går ikke! Der er tale om idésæt, som kan eksistere sideordnet og samtidigt (mange naturvidenskabsfolk er troende kristne), men de kan ikke finde, og de er ikke tjent med nogen "mellemvej".

Sådant er ikke nyt for naturvidenskaben, der i mange forhold må affinde sig med at skulle operere i ukendt land med ideer som, indtil yderligere indsigt er indhentet, tilsyneladende strider mod hinanden og imod "sund fornuft".

Og måske er det også kendt for "de kristne", som jo da må indrømme, at der er, skal vi sige "dunkle" punkter i den bibel, der fremhæves som det endegyldige svar?

Man kan have mange grunde til at "bekæmpe evolutionslæren". Nogle har ment, at den er udtryk for en hensynsløs opfattelse af menneske og samfund: Hvis "Survival of the Fittest" skal til at være et anerkendt princip også uden for biologibøgerne, så kunne man misbruge konceptet til at argumentere for en rå og umenneskelig samfundsorden.

Nu er samarbejde i høj grad også naturens orden, f.eks. i samfund af bier, og virkeligheden er i det hele taget kompliceret.

Men der er da i høj grad også grund til at sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i et "kristent" menneskesyn.

Det er da i hvert fald velkendt, at religion i høj grad kan virke undertrykkende og alt andet end medmenneskelig.

Evolutionsteorien har derimod ikke ført til hverken korstog, præstestyre, steninger, død på grund af manglende hospitalsbehandling, dybe personlige kriser, kollektive selvmord eller til overstatslige enheder i Vollsmose.

Der er mange grunde til, at undervisningen i de naturvidenskabelige fag burde opprioriteres i gymnasiet såvel som i folkeskolen.

I dag burde det være utænkeligt at have en skole, som forholder sig grundlæggende afvisende overfor evolutionsteorien for i stedet at bygge på en religiøs verdensopfattelse.

Evolutionsteorien, og det naturvidenskabelige arbejde omkring den, er en af vor tids største bedrifter.