Kort sagt

Ungdomsoprør mod giftstoffer? Fra 1. juli skal unge mennesker ved hjælp af et ID-kort kunne dokumentere, at de er fyldt 16 år for at kunne købe alkohol og tobak i butikker.

Men ifølge Danmarks Radio har kun ca. 150 anskaffet sig et ID-kort. Jeg tolker det som, at de unge ikke har interesse i de pågældende giftstoffer og gør oprør mod forældregenerationens tåbelige alkohol- og tobaksvaner. I Danmarks Afholdsforening kan man for øvrigt blive medlem allerede som 14-årig. Henning Sørensen

Irisvej 17, Grenaa





Og hvad så med indvandrerbomben?

Professorerne Jørgen Goul Andersen og Bent Greve har med en kronik 30/6 afmonteret pensionsbomben. Udmærket. Så mangler kun afmonteringen af indvandrerbomben: Den ofte hørte påstand, at velfærdsstaten kun vil kunne opretholdes under forudsætning af en god portion tilgang af indvandrere til kompensation for det faldende antal danskere i den arbejdsdygtige alder. Måske er også denne bombe afmonteret implicit med kronikken? Harald Agerley

Skovbrynet 16, Sønderborg

Fodboldspillere i LO

Nu forlyder det, at professionelle fodboldspillere vil være medlemmer af LO for at få overenskomst. Hvad med at få arbejdstilsynet til at se på deres arbejdsforhold? Enhver anden virksomhed med 11 ansate, der efter halvanden times arbejde som regel har en-to tilskadekomne, vil vist hurtigt blive lukket. Jørgen Friis

"Klarskov", Sarumgårdsvej 4, Marslev

Let og tung luft

Karsten Thomsen burde overveje, hvorledes CO 2, som vejer over 1,9 kg pr. m 3 kan stige op gennem almindelig luft, der vejer under 1.4 kg pr. m 3. Måske kunne vi få en forklaring på, at ozonlaget, som vejer over 2 kg pr. m 3, kan holde sig svævende, uden at der opstår huller. Hans Erik Enevoldsen

Nygårdterrasserne 254A, Farum

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen