Helhed i folkeskolen

SOMMERFERIEN er begyndt. Optakten dertil med børn og personale er hvert år så livsbekræftende dejlig. På mange måder er det bedre end nytårsaften. I stille naturlig varm ærbødighed siger vi tak for skoleåret, der er gået, med sang, fællesskab og optrin - med forventning om at til august er vi et helt andet sted.

For et barn er der meget stor forskel på f. eks. at gå i 4. eller 5. klasse. Forventningerne er knyttet til slægternes erfaringer med "klasseforskelle" og alle de nye fag, der nu skal være en del af hverdagen. Ligesom skolens personale er langt henne i alle dets nye positive tiltag i planlægningen af næste skoleår.

Folkeskolen er efter min overbevisning landets vigtigste organisation. Samtidig er jeg af den overbevisning, at det er prisværdigt, at der er borgere i vort land, der ønsker at vie en stor del af deres liv og engagement til politik og på den måde være med til at skabe et demokratisk samfund.

Udfordringer

Så i mit stille sommerferiesind har jeg et ønske til dem, der har magt til og ansvar derfor, om, at vi må få nogle gode vilkår for fortsat udvikling af en rigtig god folkeskole.

Som et eksempel på et af de fokusområder, vi senest har været konfronteret med, kan jeg nævne spørgsmålet: Kan det lade sig gøre at have en rummelig folkeskole og samtidig kræve, at fagligheden skal være høj?

Dertil er et svar: Ja, selvfølgelig kan vi det. Det handler ikke om enten eller, men om både og. En rummelig skole er set fra min stol en skole, hvor vi skaber vilkår for et læringsmiljø, hvor alle børn får tilpas faglige, sociale, kulturelle og personlige udfordringer.

Der skal skabes en helhed i indhold og aktiviteter, der bygger på et fælles syn på, hvad læring er og fælles mål med arbejdet. Samtidig skal undervisnings- og læringsmiljøet tilrettelægges på baggrund af det enkelte barns forudsætninger og potentialer.

For det første er det nødvendigt at organisere undervisning på andre måder end klasseundervisning. Klassen er en udmærket social enhed, men vi kan ikke lægge det gamle ensartetheds- og lighedsideal ned over klassen.

Børnene har det fint med, at en del af undervisningen foregår i hold på tværs og langs af klasserne. Det kan være helt rart i en periode at være holddelt efter standpunkt, interesse eller køn.

For det andet må vi nødvendigvis have skabt nogle bedre vilkår for skole-hjemsamarbejdet. Individuelle udviklingsplaner er erfaringsvist et glimrende redskab til at sikre kvalitet i elev-samtaler, skole-hjemsamtaler og den løbende evaluering. Når vi har fokus på det enkelte barn, bør vi sikre kvaliteten deri.

For det tredje skal vi professionelle - skolens ansatte - have nogle gode vilkår for at holde skole. Det handler om en overenskomst, der giver os optimale vilkår for at være organiserede i selvstyrende team i afdelinger, der arbejder med helhedsaftaler (tillidsansvarstænkning), ressourcer til kompetenceudvikling og uddannelse, rum for ledelse samt respekt for vores professionalitet.

Prioriteringer

For det fjerede skal vi vise, at vi formår at løfte opgaven. Vi må nødvendigvis prioritere - vel at mærke inden for givne ressourceramme. Som resten af den offentlige sektor er folkeskolen blevet virksomhedsgjort og stærkt påvirket af markedsstyring.

Et af tegnene herpå er netop fokus på output. Skolen har, som den øvrige offentlige forvaltning, måttet dreje sin opmærksomhed mod effekt og resultater.

Gennem målopfyldelse, evaluering, vurdering og tydelig dokumentation heraf skal den enkelte skole legitimere sig over for forældre og et øvrigt samfund. Skolernes hjemmesider med virksomhedsplaner er synlige beviser derpå.

Vi skal vise, hvad vi kan, og konstant forholde os refleksivt til egen praksis i den fortsatte udvikling af en faglig stærk - rummelig skole.

God sommerferie.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen