Når katastrofen er sket

UDENRIGSMINISTEREN, justitsministeren og forsvarsministeren gør i en kronik i JP 11/6 rede for regeringens synspunkter og planer for terrorbekæmpelse. Dansk Katastrofemedicinsk Selskabs opfattelse er, at den vigtigste erfaring, vi har gjort både fra terrorangreb, men også fra andre ulykker, er uforudsigeligheden og kompleksiteten i opgaverne. Noget vi ikke kan planlægge os ud af, men som kræver en betydelig ledelseskompetence.

Af kronikken fremgår, at det er regeringens hensigt, at beredskabet skal kunne håndtere store og meget komplekse katastrofer. Dette er vi ikke uddannet og trænet i.

Ledelsessystemet i Danmark bygger på gamle erfaringer, hvor brand var den største ulykke. En ledelse som sundhedsberedskabet ikke er en del af, da ledelsen kun består af ledere fra politi og brandvæsen.

Ledelse af egne styrker er politi, brandvæsen, Falck og sundhedsberedskabet gode til.

Ved større og mere komplekse hændelser er det imidlertid en helt anden form for ledelse, der er behov for. Nemlig en tværgående ledelse med en betydelig beslutningskraft og beslutningsoverlegenhed. Beredskaberne bredt råder i dag ikke over ledere, der er uddannet og trænet i denne disciplin, hvilket også påpeges i Sårbarhedsudredningen. Dette er ikke et spørgsmål om flere ressourcer, men om at udnytte de eksisterende bedre.

Der skal lyde en kraftig opfordring til at igangsætte Sårbarhedsudredningens anbefalinger om en revurdering af det danske ledelsessystem, så vi er i stand til at matche udviklingen og tænke og lede på tværs af sektorer, ikke kun for at kunne bekæmpe en eventuel terrorhændelse, men også så vi har et ledelsesberedskab, der kan sættes effektivt ind mod de store og komplekse hændelser, der er uundgåelige i et samfund, og hvor sundhedsberedskabet er en ligeværdig part.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen