Reformen er en klar forringelse

JEG BOR i en meget lille kommune, men også i en kommune hvor borgerservicen er i top.

Nu foreslår regeringen i sit oplæg til ny struktur, at alle kommuner skal have mindst 30.000 indbyggere.

Samtidig skal de nye kommuner overtager en lang række opgaver, der i dag løses af AF eller amterne.

Det gælder bl.a. alle AF's opgaver, hele amtets sociale område, ansvaret for erhvervsudvikling, miljø, veje, busdrift m.v.

Fordi de nye kommuner ikke vil være store nok til at løfte disse opgaver, lover regeringen samtidig, at staten vil gå ind i forhold til hver enkelt opgave.

Det skal ske via strammere styring, mere lovgivning eller ved, at staten direkte overtager opgaverne.

Hvad er så regeringens tilbud til mig og alle andre, der er borgere i en lille, velfungerende kommune?

At jeg får længere til rådhuset og dermed sandsynligvis ringere service samtidig med, at staten kommer til at fylde mere i hverdagen og bestemmer mere over, hvordan opgaverne løses lokalt?

Det må da siges at være en klar forringelse i forhold til den nuværende struktur.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen