Det nidkære postvæsen

TAK TIL Sven Bedsted i Jyllands-Posten 21/5 for et godt indlæg om den måde, Post Danmark behandler sine kunder på.

Jeg har lige været på posthuset med et brev til Frankrig for at være sikker på, at jeg ikke havde underfrankeret.

Ekspedienten meddelte mig, at jeg skam havde overfrankeret med 10 kr., og det var der så ikke noget at gøre ved.

De nye postregler er ikke til at forestå, og den nidkærhed dette uvæsen udviser med den regn af "bøder", ja jeg kalder det bøder, der sendes ned over uskyldige mennesker, fordi man har glemt at frankere 4,50 kr. i stedet for 4.25, nærmer sig det uanstændige.

Hvad ligner det at opkræve 19 kr. for denne forglemmelse og samtidig true med et yderligere krav på 80 kr. hvis man ikke makker ret.

Jeg betragter det som rent optrækkeri.

Ingen seriøs virksomhed i dette land kunne finde på at behandle sine kunder på denne sjofle måde uden at miste både dem og få Ombudsmanden på nakken.

Må vi så få privatiseret dette uvæsen hurtigst muligt og få fri konkurrence, så Helge Israelsen og hans medarbejdere kan mærke de frie markedskræfter og behandle de få kunder, der måtte være tilbage, på en anstændig måde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen