Modstand var etisk opgør

BJØRN SVENSSON har ved forskellige lejligheder givet udtryk for sin forståelse for regeringens og Folketingets samarbejde med tyskerne under Besættelsen. Senest er dette sket i en kommentar i Jyllands-Posten 19/5 til mit indlæg af 15/5, i hvilket jeg tager afstand fra DR2's beskrivelse af Erik Scavenius som en stor statsmand.

Svenssons indlæg kan opfattes som en afstandtagen fra modstandsbevægelsens afgørende sejr den 29. august 1943. Om den officielle kollaborationspolitik skrev den tidligere forsvarsminister Alsing Andersen i et cirkulære udsendt af Socialdemokratisk Forbunds hovedbestyrelse, at denne sikkert havde kunnet fortsætte til krigens afslutning til gavn for det danske samfund, »men,« tilføjer Alsing Andersen, »denne vej er undermineret af Christmas Møllers agitation i radioen i forbindelse med den koalition af chauvinister og kommunister, der ansvarsløst og skjult har forsøgt at mistænkeliggøre samarbejdets mål og midler og at fremkalde sabotage og uro i befolkningen. Derfor er ansvaret deres, og de skal fastholdes på deres ansvar.«

Det har forfatteren Klaus Rifbjerg følt sig kaldet til at gøre. Under indtryk af Den Kolde Krig gav han i Politiken 8/4 2001 udtryk for følgende syn på modstandsbevægelsen: »Jeg sidder tilbage med en undren: Hvorfor kan det ikke siges ligeud, at i forhold til de ulykker, som modstandsbevægelsen påførte andre og sig selv, er facit magert. Vist så, Danmark accepteredes som ligeværdig partner af de allierede, men vi var såmænd alligevel blevet optaget i det gode selskab.«

Dette er jo "ren" opportunisme, men der findes også en "lurvet" opportunisme, som glæder sig over, at Danmark under Besættelsen holdt på to heste, der gjorde det muligt i kollaborationens navn eller i modstandsbevægelsens navn at placere sig på den rigtige side i sidste øjeblik. Det var nok den "lurvede" opportunisme, der vandt; men jeg er i tvivl om på hvilken front, jeg kan finde BS.

Derfor må jeg indtil videre nøjes med at besvare hans indlæg med at præcisere, at for mig var modstandskampen og dermed også kampen imod kollaborationen først og fremmest et etisk opgør. Det synes også at være statsministerens grundholdning. Det er jeg yderst tilfreds med.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen