Leder: Katastrofalt fejlgreb

»Regeringen har ført mummespil i forhold til amerikanerne i spørgsmålet om fangerne på Guantanamo. Den har ikke udtalt kritikken tilstrækkeligt kraftigt overfor amerikanerne,« hedder det bl.a. i et indlæg skrevet til forsiden af dagbladet Information. Da han selv er forfatter til artiklen, kan man udelukke fejlcitering eller uovervejede udtalelser, og generalsekretæren har da også sat en ære i at følge op i andre medier.

I betragtning af at regeringen gentagne gange har taget skarpt afstand fra USA's behandling af fanger fra krigene i Afghanistan og Irak og aktivt har arbejdet for frigivelsen af den danske fange fra Guantanamo-basen, virker forehavendet frimodigt, når Jørgen Poulsen kan mistænkes for forsøg på at slå mønt af opmærksomheden på organisationens vegne.

Man må formode, at Røde Kors-styrelsen omgående kræver bevis for de alvorlige påstande, da organisationens troværdighed her i landet kan stå og falde med, om sådanne findes. Har Jørgen Poulsen ikke gode kilder i Det Hvide Hus til støtte for sine grove anklager, kan det tvinge styrelsen til hurtigt at se sig om efter en ny generalsekretær og kampagneleder.

Sagen har en så alvorlig karakter, at organisationens ansvarlige styrelse gør klogt i at vurdere generalsekretærens motiver grundigt, og resultatet må offentliggøres. Det bør selvfølgelig ikke være gratis for en person i Jørgens Poulsens position at fremsætte ubegrundede anklager mod landets regering.

Hans ledelse har i forvejen slidt betydeligt på den humanitære organisation. Røde Kors var f.eks. med i spidsen for den storstilede indsamling af katastrofemidler til Irak i samarbejde med Danmarks Radio efter Bagdads fald, skønt man var på det rene med, at situationen ikke kunne bære det, fordi den aldrig kom bare i nærheden af katastrofetilstande og nødhjælpsbehov.

Derefter hobede midlerne sig op, fordi Dansk Røde Kors ikke så sig i stand til at operere i landet.

Det var for farligt, selv om det er en stor del af organisationens berettigelse at arbejde under sådanne forhold.

De farlige faser af Irak-krigen har Jørgen Poulsen og Dansk Røde Kors tilbragt på sidelinjen med landets egne repræsentanter for søsterorganisationen Røde Halvmåne som fremskudte poster, angiveligt fordi det var for farligt for Dansk Røde Kors at have folk i felten.

Når internationalt Røde Kors har vundet stor betydning og indflydelse, siden den legendariske Henry Dunant med hjerte og sjæl samt en stor portion mod grundlagde Røde Kors efter slaget ved Solferino i 1859, skyldes det organisationens absolutte uafhængighed og den medfølgende respekt, som satte den i stand til at arbejde uantastet i krigszoner i den humanitære sags tjeneste.

Dette bæredygtige grundlag synes den danske generalsekretær i færd med at sætte over styr til fordel for den ustabile tilværelse, det kan blive for den hæderkronede organisation at skulle bygge tilværelsen på den skingre antiamerikanisme og politisering, som Jørgen Poulsen tilsyneladende foretrækker, og det er naturligvis et katastrofalt fejlgreb.

Humanitære organisationer som Røde Kors skal selvfølgelig løbende gøre opmærksom på sig selv, for uden fornyelse løber organisationerne også risikoen for at miste andel i de private og offentlige støttemidler, som de hver især løbende kæmper for at få del i.

Poulsen-metoden må imidlertid stærkt frarådes organisationer, som vil bevare troværdigheden.