Polarisering

Dansk parlamentarisme har ændret sig. Det kan forhindre et forlig om kommunalreformen, skriver Ralf Pittelkow.

FORHANDLINGERNE om den store kommunalreform er gået i gang. Det sker ikke ligefrem i nogen løftet politisk stemning. Regering og opposition står i udgangspunktet meget stejlt over for hinanden.

Man kan vælge at betragte dette som "business as usual": Parterne viser muskler for at stå stærkest muligt i forhandlingerne. Ud fra den gængse opfattelse af dansk politik er det svært at forestille sig, at Venstre og Socialdemokratiet skulle gå ind i forhandlinger om en kommunalreform uden at have viljen til forlig.

Den gængse opfattelse af dansk politik holder imidlertid ikke længere. Vel kan det ende med det store forlig, men det er langt fra givet.

Alle er ganske vist enige om, at en reform af denne rækkevidde bør gennemføres med bred tilslutning. Det er uholdbart at trække hele det offentlige system ind i en kæmpemæssig omstillingsproces, hvis man risikerer, at en ny regering laver om på tingene igen.

Problemet er bare, at parterne har svært ved at finde fælles grund.

Der er ideologiske forskelle i deres positioner. Men hovedproblemet er et andet: Dansk politik er generelt blevet kraftigt polariseret i de senere år. Kampen om at profilere sig hos vælgerne dominerer over viljen til parlamentariske forlig.

Det begyndte med, at regeringen forsømte at tage Socialdemokratiet i ed, før man lancerede den store reformproces. Reformer af denne rækkevidde skal helst bygge på, at alle parter er parat, og at der er en vis enighed om, hvad opgaven går ud på.

Beskeden reformiver

Men en stor kommunalreform var ikke specielt på dagsordenen hos Socialdemokratiet. Partiet har således ikke været særlig motiveret for at gå ind på vidtrækkende reformtanker, som i høj grad fremstod som regeringens projekt. Det har været vigtigere at markere sig som en stærk og kritisk opposition.

Samtidig bliver Socialdemokratiets reformiver dæmpet kraftigt af de interne magtforhold i partiet:

Det stærkeste forbindelsesled mellem den socialdemokratiske ledelse og den (amts)kommunale verden er amtsborgmester i Viborg Amt Bent Hansen, som samtidig er næstformand i Socialdemokratiet. Partiets meldinger i debatten om kommunalreformen bærer i høj grad hans stempel. Det gælder først og fremmest ønsket om flere regioner med flere beføjelser. Hvilket indebærer en væsentligt mere beskeden reform end den, regeringen lægger op til.

Bent Hansen er samtidig knyttet til den indflydelsesrige kreds omkring Svend Auken. Den ønsker en oppositionspolitik, der trækker forskellene til regeringen hårdt op. Hensynet til de amtslige interesser, som Bent Hansen repræsenterer, og hensynet til en forholdsvis venstreorienteret politisk linje går her op i en højere enhed.

Problemerne med at lave et bredt forlig forstærkes af, at det er svært at finde en gylden middelvej mellem parterne i de afgørende spørgsmål. Det er til syvende og sidst et enten-eller.

Enten får kommunerne ansvaret for beskæftigelsesområdet, som regeringen ønsker, eller også forbliver det hos staten, som oppositionen ønsker. Enten laver man et nyt system baseret på stærke kommuner, eller også holder man grundlæggende fast i det gamle.

Tradition i fare

Men selvfølgelig kan der foretages en vis opblødning i modellerne, og der er stærke kræfter i begge lejre, som presser på for et forlig:

Flertallet af de socialdemokratiske borgmestre foretrækker regeringens model. De har ganske vist ikke samme stærke og direkte indflydelse i partiledelsen som en Bent Hansen. Men de kan skabe ravage, hvis de offentligt kritiserer ledelsen for at føre gold oppositionspolitik.

Omvendt er der borgerlige, som presser regeringen mod en forligsvenlig holdning. Det gælder ikke mindst Venstre-folk i amterne.

Hvad det ender med, har ikke bare stor betydning for den offentlige sektors fremtid. Det har også væsentlige konsekvenser for, i hvilken retning dansk parlamentarisme bevæger sig.

Bryder disse forhandlinger sammen, er tiden inde til at skrive dødsattest over vores særlige tradition for brede politiske forlig om store sager.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.