Leder: Naiv minister

SOCIALMINISTER Henriette Kjær demonstrerer en ganske påfaldende naivitet, når hun argumenterer for fordelene ved at oprette private daginstitutioner.

At der skulle blive oprettet muslimske institutioner, hvor børnene allerede inden skolealderen kunne indoktrineres i værdinormer, der er uforenelige med et demokratisk samfund, opfatter ministeren som urealistisk og advarer mod skræmmekampagner.

»Hvis udviklingen viser, at det bliver et problem, så falder hammeren, men det ville være ærgerligt, hvis en god idé skulle falde, fordi man mistænker nogen for at ville misbruge den,« beroliger socialministeren.

Hun undgår taktisk at uddybe, hvad det er for en hammer, hun vil slå med, for det vil under alle omstændigheder være en meget lille én med begrænset effekt, når og hvis skaden er sket.

Henriette Kjær henviser til, at de private institutioner skal leve op til de samme regler og standarder som de kommunale institutioner.

Det skal de private friskoler også, men her viser praksis med skræmmende tydelighed, at det ikke sker.

Under dække af den grundlovshjemlede religionsfrihed undervises i de muslimske friskoler efter normer, som ikke er forenelige med et demokratisk samfund, og væsentlige dele af den almenviden, der må forudsættes bekendt i et moderne, oplyst samfund, fravælges på grund af påstået uforenelighed med Koranen.

Den samme formørkethed eksisterer også på visse kristne friskoler, hvor man finder evolutionslæren uforenelig med Bibelens skabelsesmyter. Det er i sig selv uacceptabelt, men den muslimske indoktrinering har den yderligere ødelæggende dimension, at den ægger til modstand mod selve det danske samfund og dets grundværdier.

De såkaldt tosprogede børn har allerede alvorlige problemer med at begå sig i det danske skolesystem, fordi der ikke tales dansk hjemme i familierne, hvor forældrene ofte slet ikke behersker det danske sprog endsige interesserer sig for det. Det betyder, at tosprogetheden i virkeligheden består af to sprog, som i bedste fald kun beherskes halvt.

Denne skadevirkning vil forstærkes yderligere, hvis børnene også i børneinstitutionerne isoleres fra det danske sprog og indoktrineres til modstand mod samfundets grundværdier, hvoraf den demokratiske samfundsform er den afgørende.

Enhver form for ghettodannelse i det system, der skal ruste børn og unge til en tilværelse som borgere i det danske samfund, må undgås.

Det gælder også inden for det offentlige skoleområde, hvor eksempelvis Vejle Kommune angiveligt tvunget af nødvendigheden har accepteret en etnisk opdelt skole.

Nørremarkskolen i Vejle har opdelt de godt 50 elever i 1. klasse i en ren såkaldt tosproget klasse og to med hver en tredjedel såkaldt tosprogede elever.

Konstruktionen er lavet for at undgå, at danske forældre fravælger skolen på grund af en for høj koncentration af indvandrere i de enkelte klasser - men modellen er ikke holdbar.

Opdelingen vil uvægerligt føre til, at andre værdinormer kommer til at gælde i den rene indvandrerklasse, og kimen til nye konflikter er lagt.

Indvandrere skal integreres i det danske samfund. De skal lære og acceptere det demokratiske samfundssystem som grundlæggende for det sociale og politiske liv. Religionsudøvelsen kan dyrkes uantastet, men den politiske gren af religionsfortolkningen må aldrig være gældende norm i det danske samfund.

Den regel er ufravigelig, og det viser sig nu nødvendigt at fastslå, at den eksisterer allerede i børnehaven.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.