Færrest muligt døde

Hvis samarbejdspolitikken var et forsøg på at hævde landets selvstændighed, kom den dårligt fra start, skriver Adam Wagner efter udenrigsministerens udtalelser om samarbejdspolitikken.

MED udenrigsministerens udtalelser om besættelsestidens samarbejdspolitik er der atter fokus på emnet. Så man det fjernsynsprogram om Erik Scavenius (udenrigsminister 1940-43 og statsminister 1942-43), hvori Per Stig Møllers udtalelser faldt, var de nu ikke helt så rosende over for Scavenius, som den forudgående avisomtale kunne have fået en til at tro.

Dog lå der i Møllers udtalelser en anerkendelse af samarbejdspolitikken, pga. dens ønske om at sikre færrest muligt døde. Mange andre end Møller har fremhævet dette som udslag af den ypperste visdom og statsmandskunst.

Dette mål - færrest muligt døde - kan åbenbart retfærdiggøre alt. I hvert fald ser man i accepten af samarbejdspolitikken bort fra, at den simpelthen var ulovlig, idet den førte til flere brud på Danmarks Riges Grundlov (hvilket i øvrigt i sig selv kan retfærdiggøre frihedskæmpernes væbnede illegalitet). Man sluger ved en sådan accept også råt, at man ved samarbejdspolitikken frivilligt underkastede sig besættelsesmagtens planer for Danmark. Man accepterer, at man gav efter på snart det ene og snart det andet område og dermed reelt anerkendte tyskernes overhøjhed her i landet. Man accepterer, at den danske regering i praksis for tyskerne blev et redskab til at kontrollere det besatte Danmark, og at man derved gik besættelsesmagtens ærinde.

Forsvaret led skibbrud

Var samarbejdspolitikken et forsøg på at hævde Danmarks selvstændighed, var det et forsøg, der kom meget dårligt fra start. Nok var vi selvstændige af navn, men bestemt ikke af gavn, og forsøget ville kuldsejle endegyldigt efter en eventuel tysk sejr. Var samarbejdspolitikken et forsvar for demokratiet, så var det et forsvar, der led skibbrud allerede undervejs. Tilbage står vel kun den ros, at man opnåede: færrest muligt døde. Men samarbejdspolitikken viste også danskerne, at danske politikere var rede til at gå fjendens ærinde og tilmed forfølge dem, der kæmpede imod besættelsesmagten.

Den lærte os, at Danmarks overlevelse og Danmarks grundlov betyder mindre for politikere, der mener, de ved bedre - og mener, at de har så stort et "ansvar" for folket, at de tilmed vil forhindre det i at kæmpe for landets frihed, selv når landet er besat, og grundlæggende, erhvervede rettigheder tilsidesættes.

Jeg hører ikke til dem, der priser samarbejdspolitikerne for deres "fremsynede" tilpasningspolitik. Jeg hører derimod til dem, der finder frihedskæmpernes grave i Mindelunden mere opløftende end Scavenius' tilpasningstale fra juli 1940. Gravene vidner om, at der var nogen, for hvem Danmark ikke bare var pjank eller politisk spil, men levende, forpligtende virkelighed. Nogen, der vidste, at fjender ikke skal mødes med knæfald. Deri ligger det opløftende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.