Leder: Pressefrihedens dag

I ET DEMOKRATISK samfund er det mediernes opgave og forpligtelse at holde øje med magthaverne. At stille dem til ansvar, når de træder forkert eller bevidst søger at manipulere sandheden.

Og forudsætningen for, at denne opgave kan røgtes, er uafhængigheden af politiske partier og andre magtgrupper. For i ethvert nyhedsmedium, det være sig elektronisk eller trykt, er troværdigheden det bærende fundament.

Med det udgangspunkt vil det være nemt og bekvemt på pressefrihedens dag at skyde en række amerikanske medier i skoene, at de ikke varetager deres forpligtelse med den omhu, som samfundet kan kræve. Den klassiske iagttagelse, at sandheden er det første offer i enhver krig, synes at passe perfekt på de eksempler, der i de seneste uger har præget debatten.

Billeder af de myrdede og mishandlede amerikanere i Fallujah blev kun i ringe omfang vist i USA. Billeder af kisterne med ligene af amerikanske soldater, faldet som ofre for terror i Irak, blev søgt undertrykt. Reportagen om amerikanske soldaters uhyggelige tortur og nedværdigende behandling af irakiske krigsfanger har også svært ved at nå den amerikanske offentlighed. Og den næsten for nemme konklusion, at der ikke er pressefrihed i USA, men et politisk pres på medierne, der tvinger dem til at underordne sig magthaverne, er den sørgelige konsekvens.

Den debat vil, så længe USA påtager sig det selvvalgte hverv at kæmpe kampen mod terrorismen i alle dens uhyggelige afskygninger, være krigens følgesvend. Som en naturlov vil kritikerne udnytte ethvert amerikansk fejltrin til at skyde et af verdens største demokratier i skoene, at magthaverne med et fast greb i halen på demokratiets vagthund bestemmer, hvor den må løbe hen.

Så enkelt er det ikke, uanset man kan diskutere, hvor klogt det er af USA's regering, at den har søgt at lægge pres på de amerikanske medier. For dybest set ville de gribende billeder af de mishandlede amerikanere og rækkerne af kister have forstærket amerikanernes tilslutning til beslutningen om at fjerne dikataturet i Irak. Og styrket deres nationalfølelse.

En helt åben og fordomsfri reportage om amerikanske soldaters mishandling af fanger kunne med det samme have skabt klarhed over, at USA som nation ikke er og ikke kan gøres ansvarlig for nogle få perverse soldaters overgreb. Lige så lidt som den danske dommerstand under et kan skydes misliebige motiver i skoene, fordi en enkelt dommer på sin pc har billeder af børneporno.

Men sådanne generaliseringer er blevet en del af den hverdag, som medier og magthavere må forholde sig kritisk og ansvarligt til i takt med, at mængden af mere eller mindre troværdige, men også manipulerende nyheder er vildtvoksende. Og det må uafvendeligt tvinge dem til nøgternt at erkende, at undertrykkelse eller censur af nyheder virker stik mod hensigten.

Lad være, at USA er en nation i krig. Og at præsidenten og hans ministre og rådgivere føler, at det er betydningsfuldt ikke at vise ting, der kan svække det nationale sammenhold. Dybest set risikerer de dermed moralsk at bringe sig på linje med nationer, som figurerer langt nede på pressefrihedens skala. Nationer og diktaturer, for hvem sandheden er det farligste våben mod deres egen overlevelse.

Nordkorea, Kina, Burma, en række lande i Afrika, Uzbekistan, Sri Lanka. Listen over lande, der tror, at det nytter at nægte borgerne adgang til fri information, er endnu længere. Og er der ikke tale om direkte undertrykkelse af pressefriheden, så ser man ofte undertrykkelsen afløst af gangstermetoder, der hindrer den fri adgang til information.

Og så skal det også på pressefrihedens dag med i billedet, at forudsætningen for friheden er den økonomiske uafhængighed. Den frihed er langt fra alle medier beskåret. Men den er betydningsfuld, fordi den giver retten til frit at vælge. Og til at vælge fra. For det handler pressefrihed også om.

Også på denne avis.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.