Utroværdigt skønmaleri

DET ER ikke længe siden, at direktør Steen Sørensen(SS), formand for Handelskolernes Forstander- og Inspektørforening, gik til offentligheden for at advare mod at lade gymnasierne overgå til selveje.

I Politiken 13/1 2004 citeres han under overskriften: "Handelsskoler advarer mod selveje" for fgl: »Selveje og selvforvaltning er blevet en illusion. Vi oplever, at politikerne bruger det til at flytte de ubehagelige ting ud på skolerne, så vi skal slås med det i stedet for dem selv.«

Han suppleres i selvejekritikken af formanden for Handelsskolernes bestyrelser, HK-formand John Dahl: »Skolerne er blevet tvunget til at flytte fokus fra undervisningen og rette den mod alle mulige smarte nicher for at tjene penge.«

Nu vender SS så i JP 27/4 tilbage til offentligheden med det synspunkt, at GL og undertegnede bør se muligheder i selvejende gymnasier, fordi »det har klare fordele i form af effektiv styring, handlefrihed og dynamik.«

SS beskæftiger sig typisk nok kun med økonomisk bundlinjetænkning og har ingen kommentarer til de i min JP-kronik 23/4 dokumenterede uddannelsesmæssige kvalitetsproblemer på handelsskoleområdet.

Fejlagtig information

Høje klassekvotienter kan vel ikke være et kvalitetsmål i sig selv, og SS nævner intet om de tegn på nødlidende uddannelser, som såkaldt lærerfri undervisning og et stort frafald er udtryk for på handelsskolerne.

Hertil kommer, at SS er direkte fejlagtig og useriøs i sin omgang med uddannelsernes økonomi. Handelsskolerne modtager omkring 60.000 kr. mindre pr. elev end gymnasierne, hævder han.

Men de korrekte og troværdige tal kan f.eks. findes i Strukturkommissionens betænkning bd 3 s. 349. Kilder er Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Den gennemsnitlige udgift pr. student pr. år er ca. 66.500 kr., mens den for HHX er ca. 52.500 kr. og for HTX ca. 81.600 kr. De saglige og objektive grunde til disse forskelle er f.eks. kravet om laboratorier, idrætsfaciliteter mv. på gymnasierne - det sproglige gymnasium er f.eks. billigere end det matematiske - og kravet om værkstedsfaciliteter mv. på HTX.

Handelsskolernes udvikling under statsligt selveje med kronetaxameter illustrerer præcist det uddannelsesmæssige kvalitetsfald, der vil ramme gymnasierne, hvis de overføres til statsligt selveje.

Det vil sætte en effektiv stopper for de mål og det uddannelsesmæssige kvalitetsløft, som reformen af de gymnasiale uddannelser lægger op til.

En opgivelse af statsligt selveje på erhvervsskolerne vil ligeledes fremme implementeringen af reformen for alle de gymnasiale uddannelser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.