Leder: Globalisering

Globalisering hedder modstanderen, og det er unægtelig en fænomenal fjende, denne verdens protektionister denne gang har påtaget sig. Konsekvenserne af den globale udlicitering af arbejdsopgaver er jo synlige: Titusindvis af job - også danske - eksporteres i disse uger til lavtlønsområder.

Med Indien og Kina i fortroppen sætter Asien sig på såvel den gode gamle industriproduktion som den knap så aldrende it-service.

Brasilien slutter sig til flokken som en ny stormagt på landbrugsområdet. I kulissen venter nye og endnu uudviklede lande og geografier på at overtage rollen som klodens løntrykkere i takt med, at de nye industrilande hæver det økonomiske og sociale velstandsniveau mod vestlige standarder.

Imidlertid har ingen endnu med rimelighed kunnet påvise, at den tiltagende globalisering på længere sigt koster så meget som et eneste job i den vestlige verden. Vel, adskillige studier har vist, at flere og flere jobfunktioner flyttes til nye regioner. Men altid med den vigtige tilføjelse, at øget velstand og forbrugsevne i disse lande ganske hurtigt skaber en ny efterspørgsel i verdensøkonomien og dermed fundamentet for nye vestlige arbejdspladser.

Sådan var det under overgangen fra landbrugs- til industrisamfund. Sådan var det under overgangen fra industri- til informationssamfund. Sådan vil det være i takt med, at informationssamfundet glider over i et markedsøkonomisk vidensamfund.

Skulle det være gået nogens næse forbi, så lad os blot fastslå det endnu engang: En liberal og fair verdenshandel er det bedste forsvar for den velfærd og de værdier, som også det danske samfund er bygget på.

Så godt som alle de virksomheder, der udgør eliten af dansk erhvervsliv, tjener i dag hovedparten af overskuddene hjem uden for landets grænser.

I en verden uden frihandel ville succeshistorier som A.P. Møller - Mærsk, Novo Nordisk, Danisco, Danfoss og Grundfos aldrig have kunnet fortælles.

Men det kan de i dag. Fordi dansk erhvervsliv målrettet har specialiseret sig i evnen til omstilling, til grænseoverskridende samarbejder og til innovation, og fordi frygten for det fremmede og for samarbejdet ikke har fået lov at stå i vejen for erhvervsudviklingen.

Næste bølge i den globale arbejdsdeling er allerede i gang: Virksomheder fra især den hurtigtvoksende indiske økonomi begynder at etablere sig i Vesten - og hyre vestlige medarbejdere. Den logiske konsekvens er, at den meget omtalte hjerneflugt vil blive erstattet af global "hjernebytning". Indiske, russiske, kinesiske og japanske forskere vil medvirke til udvikling af nye ideer og nye produkter i Danmark. Ligesom danske forskere vil bidrage til den videre udvikling af erhvervsstrukturen i disse lande.

Danmark har alle forudsætninger for at spille en mere fremtrædende rolle i den globale arbejdsdeling, end landets størrelse berettiger. Regeringen har på det seneste vist en prisværdig vilje til at reparere de huller, som tidligere års spareiver trods alt har slået i dansk forsknings renomme. Oprettelsen af en fremtidsfond med 16 mia. kr. øremærket til udvikling af dansk it, bioteknologi og nanoteknologi kan blive et kvantespring på den front.

Men der er behov for meget mere af samme skuffe. I positive stunder roser vi os herhjemme af at være et kreativt, veluddannet og velhavende folkefærd. Nu får vi en unik mulighed for at vise kvaliteterne. Danmark har intet at frygte fra globaliseringen. Men vi kommer ikke sovende til en pladsbillet til eliten i den ny verdensorden.