Leder: Globalisering

BEKYMRINGSINDUSTRIEN har fået en ny aversion i sin insisteren på, at enhver ny udfordring er at betragte som et angreb på vestlig livsstil, værdier og kultur.

Globalisering hedder modstanderen, og det er unægtelig en fænomenal fjende, denne verdens protektionister denne gang har påtaget sig. Konsekvenserne af den globale udlicitering af arbejdsopgaver er jo synlige: Titusindvis af job - også danske - eksporteres i disse uger til lavtlønsområder.

Med Indien og Kina i fortroppen sætter Asien sig på såvel den gode gamle industriproduktion som den knap så aldrende it-service.

Brasilien slutter sig til flokken som en ny stormagt på landbrugsområdet. I kulissen venter nye og endnu uudviklede lande og geografier på at overtage rollen som klodens løntrykkere i takt med, at de nye industrilande hæver det økonomiske og sociale velstandsniveau mod vestlige standarder.

Imidlertid har ingen endnu med rimelighed kunnet påvise, at den tiltagende globalisering på længere sigt koster så meget som et eneste job i den vestlige verden. Vel, adskillige studier har vist, at flere og flere jobfunktioner flyttes til nye regioner. Men altid med den vigtige tilføjelse, at øget velstand og forbrugsevne i disse lande ganske hurtigt skaber en ny efterspørgsel i verdensøkonomien og dermed fundamentet for nye vestlige arbejdspladser.

Sådan var det under overgangen fra landbrugs- til industrisamfund. Sådan var det under overgangen fra industri- til informationssamfund. Sådan vil det være i takt med, at informationssamfundet glider over i et markedsøkonomisk vidensamfund.

Skulle det være gået nogens næse forbi, så lad os blot fastslå det endnu engang: En liberal og fair verdenshandel er det bedste forsvar for den velfærd og de værdier, som også det danske samfund er bygget på.

Så godt som alle de virksomheder, der udgør eliten af dansk erhvervsliv, tjener i dag hovedparten af overskuddene hjem uden for landets grænser.

I en verden uden frihandel ville succeshistorier som A.P. Møller - Mærsk, Novo Nordisk, Danisco, Danfoss og Grundfos aldrig have kunnet fortælles.

Men det kan de i dag. Fordi dansk erhvervsliv målrettet har specialiseret sig i evnen til omstilling, til grænseoverskridende samarbejder og til innovation, og fordi frygten for det fremmede og for samarbejdet ikke har fået lov at stå i vejen for erhvervsudviklingen.

Næste bølge i den globale arbejdsdeling er allerede i gang: Virksomheder fra især den hurtigtvoksende indiske økonomi begynder at etablere sig i Vesten - og hyre vestlige medarbejdere. Den logiske konsekvens er, at den meget omtalte hjerneflugt vil blive erstattet af global "hjernebytning". Indiske, russiske, kinesiske og japanske forskere vil medvirke til udvikling af nye ideer og nye produkter i Danmark. Ligesom danske forskere vil bidrage til den videre udvikling af erhvervsstrukturen i disse lande.

Danmark har alle forudsætninger for at spille en mere fremtrædende rolle i den globale arbejdsdeling, end landets størrelse berettiger. Regeringen har på det seneste vist en prisværdig vilje til at reparere de huller, som tidligere års spareiver trods alt har slået i dansk forsknings renomme. Oprettelsen af en fremtidsfond med 16 mia. kr. øremærket til udvikling af dansk it, bioteknologi og nanoteknologi kan blive et kvantespring på den front.

Men der er behov for meget mere af samme skuffe. I positive stunder roser vi os herhjemme af at være et kreativt, veluddannet og velhavende folkefærd. Nu får vi en unik mulighed for at vise kvaliteterne. Danmark har intet at frygte fra globaliseringen. Men vi kommer ikke sovende til en pladsbillet til eliten i den ny verdensorden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.