Humanister skal turde tænke selv

I JP's KulturWeekend skærtorsdag skriver Hans Hauge, og jeg er enig med ham deri, at humanisterne tror, det skyldes fordomme i erhvervslivet, at samme erhvervsliv er knap så interesseret i humanisterne som arbejdskraft, som humanisterne kunne ønske.

Humanisterne mener, lidt oplysning (formodentlig til samme erhvervsliv) vil kunne åbne dørene.

En anden indgang til at åbne dørene til det danske erhvervsliv kunne være lidt refleksion i forhold til det at være humanistisk uddannet: Behøver humanister par tout at synes, at terrorisme skyldes fattigdom og således er de rige staters egen skyld? Behøver humanister være anti-amerikanske? Behøver humanister at synes, der er noget odiøst i at tjene (mange) penge? Kunne humanister se Anders Fogh Rasmussen som andet end en "Anders Fjog"? Kan humanister se fra et venstreorienteret hjørne henover den politiske midte og skimte andet end kapitalister, bolighajer og korrupte indenrigsministre? Kunne humanister tænke sig at erkende, at det ikke var rosenrødt, alt det der foregik bag den gamle Berlin-mur? Kunne humanister forestille sig, at Arla ikke alene havde tanker om at udnytte 1) landmændene 2) deres næsten-monopolstilling, og kunne man i stedet fokusere på virksomhedens innovative evne til gavn for dansk eksport?

Er der noget, vi humanister har lært, så er det netop at reflektere. Og der er mange flere refleksioner, humanisten kunne gøre sig for at nærme sig det (af samme) udskældte danske erhvervsliv. Det gælder for humanister som for alle andre, at det er gavnligt at starte med at se sit eget bidrag til verden med objektive øjne og erkende, at selv om man har læst en frygtelig masse bøger på sit universitet, så har andre læst andre og lige så oplysende bøger - måske på en handelshøjskole - og de har også gyldighed, ganske ofte i det eftertragtede private erhvervsliv.

Man er som humanist altså nødt til at se på sig selv i forhold til det danske erhvervsliv og spørge sig selv, om man kender det godt nok til at kunne begå sig i det og være en umiddelbar værdi for det.

Nødvendig tilpasning

Man må tilpasse sig selv den arbejdsplads, man ønsker at være en del af. Det er i al fald naivt at tro, at det omvendte kan lade sig gøre, fordi det danske erhvervsliv er så hårdt beskattet og så meget underlagt omkostningstunge overenskomster, regelsæt og kontrolforanstaltninger, at der i reglen ikke er økonomisk rum til at have de såkaldt unyttige humanister siddende og tære på et marginalt bundlinjeresultat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.