Frihed, ansvar, fremtid

I JP (11/4) SKRIVER Ralf Pittelkow, at det er på tide, at politikerne igen tager begreber som samhørighed, fællesskab og, hvad han benævner som "social kapital" alvorligt.

Pga. de seneste årtiers indvandring, EU-udvikling og globalisering bør politikerne ifølge Pittelkow fokusere på disse begreber, som interesserer befolkningen mere end noget andet.

Pittelkow har uret. Problemet er ikke, at vi diskuterer fællesskab og samhørighed for lidt, men tværtimod at vi diskuterer det for meget.

For hvad er hovedproblemet her i 2004? Problemet er, at Danmark er et af de mest kontrollerede samfund i den vestlige verden. Vi har aldrig været så statsstyrede som i dag, og vi har verdenshistoriens højeste skat. Uden at nogen har opdaget det, er vores personlige frihed mere indskrænket end nogensinde før med deraf følgende mindre ansvarsfølelse over for fællesskabet.

Det er dét, som værdidebatten burde handle om.

I 1975 udtalte Poul Schlüter på Det Konservative Folkepartis landsråd, »at det offentliges magt er for stor. Nu skal vi en anden vej for at få den naturlige balance, som mennesker har lyst til at vedkende sig. Det største sociale problem i Danmark nu er nemlig, at folk med almindelige indtægter betaler for meget i skat. Så lad os sige det og arbejde for at få det ændret.«

Dengang for næsten 30 år siden var den offentlige sektors forbrug ca. halvt så stort som i dag, og skatten betragteligt lavere. Så hvis Poul Schlüters ord var rigtige dengang, må de være endnu mere rigtige i dag.

Husk det væsentlige

Det er en grundregel i Danmark, ja nærmest en forudsætning for deltagelse i den offentlige debat at mene, at vi har verdens bedste velfærdssystem. Sætter man spørgsmålstegn ved dét, er man nærmest udelukket fra fællesskabet.

Der er imidlertid én ting, som bliver overset, og det er, at velfærdssystemet netop ikke har vist sin overlegenhed, når det gælder nutidens og fremtidens udfordringer mht. indvandring og blanding af kulturer.

I den forbindelse mener Pittelkow, at vi ikke diskuterer fællesskab og samhørighed nok. Problemet er det modsatte, nemlig at vi alt for længe har gentaget mantraet om det fremragende danske fællesskab. På den måde har vi behændigt undgået at diskutere det væsentlige.

For hvad er det væsentlige? Jo, når enhver uden dansk baggrund ved ankomst til landet kan blive forsørget fra den første dag uden at yde noget til gengæld, tiltrækker et sådan system sig i højere grad mennesker, som ønsker at nyde frem for at yde. På den måde er vores velfærdssystem ikke indrettet til fremtiden.

Vi danskere kan ikke bare lade, som om omverdenen ikke eksisterer og fortsætte uanfægtet med vores velfærdsprojekt.

Burde værdidebatten ikke handle om det? Burde debatten ikke handle om, hvordan det gavmilde danske velfærdssystem skaber et nyt proletariat med kriminalitet, konflikter og mangel på respekt mennesker imellem?

Åbenbart ikke ifølge Pittelkow. Her er det stadig de danske begreber som mere fællesskab og samhørighed, der skal på dagsordenen. På den måde lukker vi øjnene for de justeringer af velfærdssystemet, som er nødvendige for at kunne indrette det danske samfund til fremtiden.

Mere personlig frihed, større ansvarsfølelse over for fællesskabet og en indretning af velfærdssystemet til fremtiden; det er, hvad værdidebatten burde dreje sig om.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.