En mærkværdig uddannelsespolitik

Dansk Folkeparti vil have Ulla Tørnæs fjernet, men partiet har dog indgået forlig med både Venstre og SF om en gymnasiereform, der er en accept af tossede tanker fra 1970'erne, skriver Christian Schmidt.

SÅ ER DET også gået op for Dansk Folkeparti, at den borgerlige regering fører en mærkværdig uddannelsespolitik.

Nu kræver partiet Ulla Tørnæs fyret bl.a. med den begrundelse, at hun ikke vil lave en kanon - vistnok for folkeskolen. Det samme parti har imidlertid indgået forlig med både Venstre og SF om en gymnasiereform, som er en accept af tossede tanker fra 1970'erne om pædagogik og fag. En reform som har gjort mange gymnasielærere målløse, fordi de kan se, at de fine ord om faglighed drukner i en sær sammenblanding af nutidig handelshøjskoleretorik og venstrefløjspædagogik fra for 30 år siden.

Det er sørgeligt, og man skulle tro, det var løgn, men det kan man ikke, for den relativt unge minister og de midaldrende og pensionerede frontløbere fra dengang i 1970'erne siger igen og igen det samme:

Samfundet har forandret sig, og det nye samfund kræver nye kompetencer.

I en uendelig strøm (repetition som pædagogisk middel har man lært sig) flyder de nye og gamle ord som kompetencer, omstilling, teamarbejde, projektarbejde, fleksibilitet. Ingen partier, som har medvirket til den skandaløse gymnasiereform, kan stikke halen mellem benene, når det måske engang går op for dem, hvad de har sat i værk. Hvorfor indgik de to borgerlige folkepartier forlig? Om en reform, som også tænksomme mennesker i Venstre må have haft det svært med. Forlig for forligets skyld? I hvert fald underlig borgerlig uddannelsespolitik.

Holberg og Moliere

Jørgen Granum-Jensen har her i avisen forsøgt at forklare Ulla Tørnæs, at kommende gymnasieelever ikke som den naturligste sag i verden kan skrive en opgave i 3. g om dansk litteratur.

Ministeren svarer, at f.eks. Holberg fint kan inddrages - hvis man skriver om Moliere i faget fransk. Det er samspil mellem fagene, siger Tørnæs, som åbenbart ikke mener, at man her i landet kunne tage udgangspunkt i Holberg og inddrage Moliere.

Og hvad med faget historie? I regeringens udspil til reform var faget fjernet som obligatorisk fag.

Jeg aner ikke, hvordan faget blev bevaret som obligatorisk fag, men at en borgerlig regering overhovedet kan komme med et udspil, hvor det er fjernet, er da en gåde. Et eller andet fornuftigt menneske må have grebet ind. Kunne det være Bertel Haarder? Han har nok at se til, men måske har han ikke helt glemt sit engagement i kampen om undervisningen: »Det drejer sig om, hvorvidt mennesket er et socialt væsen, som mest skal lære at te sig i grupper og finde løsninger på samfundsrelevante problemer, eller om mennesket først og fremmest er et historisk væsen, som skal udvikles personligt og åndeligt gennem faglig fordybelse, som er vejen til det almene« citeres han for at have sagt i 1980'erne (Information 7/4 2004 ).

Historie blev som obligatorisk fag reddet på målstregen, men det ændrer ikke ved det fundamentale:

Forliget, som også Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har stemt for, er udtryk for et regulært knæfald for den forstemmende parring af såkaldte erhvervslivsbehov og rundkredspædagogik. Det er åbenbart borgerlig uddannelsespolitik.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.