Håb, trods alt

USA må styrke sit militære engagement, men løsne sin politiske kontrol i Irak, skriver Ralf Pittelkow.

DEN SENESTE TIDS begivenheder i Irak har voldsomt forstærket det dilemma, som USA hele tiden har stået i:

På den ene side skal amerikanerne vise, at de kan sikre orden i landet. Hvis respekten for USA's magt smuldrer, ligger kaos for enden af vejen. Samtidig vil også de amerikanske vælgere miste troen på Irak-projektet.

På den anden side må USA bruge sin militære magt med måde. Voldsom fremfærd giver demokratiets fjender i Irak mulighed for at spille på antiamerikanske følelser.

USA er havnet i en tofrontskrig: I Fallujah kæmper man mod sunnimuslimer. I Bagdad og Sydirak kæmper man mod den shiamuslimske milits under den gejstlige gangster Moqtada al-Sadr.

Oveni kommer så de omsiggribende gidseltagninger, der skræmmer udlændinge ud af Irak og dermed rammer både den humanitære hjælp og den økonomiske genopbygning.

De nye irakiske sikkerhedsstyrker har ikke været til megen hjælp for amerikanerne. Elendigt udrustede og uvillige til at gå i kamp. Amerikanerne kræver de ansvarlige i Fallujah udleveret. Samtidig siger de, at de vil fange eller dræbe Sadr, og de forlanger opløsning af hans milits. Men de politiske hensyn gør det svært at komme igennem med dette.

En undervurdering

De amerikanske styrker risikerer således, at jo voldsommere de farer frem mod Sadr, jo mere øges hans opbakning blandt shiamuslimerne. Tilsvarende har amerikanernes militæraktion i Fallujah straks udløst skadelige historier om, at de bevidst er gået efter at dræbe civile.

Det hævner sig, at Bush-regeringen og specielt dens magtfulde forsvarsministerium fra begyndelsen undervurderede opgaven med at sikre orden, stabilitet og fremgang efter krigens afslutning.

Man afsatte for få tropper til opgaven. Politisk satsede man for meget på amerikansk enegang og på en snæver kreds af USA-venlige irakiske eksilpolitikere.

Nu er USA nødt til at rette op på disse fejltagelser.

De amerikanske styrker øges med omkring 10.000 mand. Samtidig ser man sig tvunget til igen at inddrage officerer fra Saddam Husseins hær, som man uoverlagt havde fyret over en kam. Derudover har USA brug for FN's udsending, Lakhdar Brahimi, til at hjælpe med at forhandle en bredt sammensat overgangsregering på plads inden fristen den 30. juni i år.

Forhåbentlig kan dette følges op af en FN-resolution, der giver denne overgangsregering sin opbakning. I så fald bør også Irak-krigens kritikere, med Frankrig i spidsen, kende deres ansvar og sende tropper til at sikre freden. Det vil øge chancerne for, at man som planlagt kan få en egentlig, demokratisk valgt regering inden udgangen af 2005.

Lykkes disse ting, er der håb om, at Iraks vej mod bedre tider ikke drukner i ukontrollabel antiamerikanisme eller borgerkrig. Trods alt er det et stærkt udgangspunkt, at det store flertal af irakere ønsker den økonomiske og demokratiske forandring. Men forudsætningen er, at situationen stabiliseres her og nu.

Det kræver en fortsat massiv amerikansk militær tilstedeværelse. Men politisk bliver USA nødt til at løsne sin kontrol og i højere grad forhandle sig til rette med irakerne - ikke mindst med shiamuslimernes religiøse leder, den forholdsvis moderate storayatollah Ali al-Sistani. Det kan for eksempel betyde, at USA må acceptere, at demagogen Moqtada al-Sadr får en plads i overgangsprocessen. Det er også det, der er hans formål med at vise muskler.

En stor fristelse

Fristelsen til at sætte ham helt ud af spillet med militære midler må naturligvis være stor. Men den politiske pris bliver uoverskueligt høj, hvis shiamuslimernes flertal i den situation solidariserer sig med Sadr.

Selv i bedste fald bliver Iraks udvikling en mere rodet og modsætningsfyldt affære, end Pentagons skrivebordsstrateger havde forestillet sig.

USA har begået store fejl. Men et demokrati kunne under ingen omstændigheder fødes i Irak uden voldsomme rystelser undervejs.

Førhen prioriterede USA altid orden over demokrati i Mellemøsten. Nu søger det at forene de to ting. Det giver mere rod. Men også mere håb, trods alt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.