Naturens genopretning

De store naturaliesamlinger, som siden oplysningstiden er blevet indsamlet af naturforskerne, gør os i stand til at danne et kontinuert billede af naturens udvikling i Danmark igennem to hundrede år.

For forskerne er det spændende at håndtere de gamle præparater, ligesom det er fascinerende at søge ud i naturen og lede efter de pågældende organismer på de steder, hvor der endnu er gamle naturområder.

Lyder det som nostalgi for den moderne samfundsborger? Faktisk er det i disse fragmenter af 1800-tallets landskaber, man finder den største artsrigdom af de organismer, som i dag er truede og beskyttede af internationale konventioner.

DMU's nye rødliste sætter fokus på en række planter og dyr - orkideer, dagsommerfugle og torbister - der forekommer med stor artsrigdom i stærkt trængte naturtyper som moser, heder og overdrev. Mange af disse arter er dog forsvundet efterhånden - sidste ynglebestand af vor største dagsommerfugl, svalehalen, forsvandt således omkring 1980 efter dræning af engområder ved Filsø. Siden 1997 er yderligere to dagsommerfugle forsvundet, og syv arter er tæt ved at følge efter.

Miljøet er naturligvis - overfladisk set - stadig lige grønt, muligvis endda mere grønt. For de overdrev, hvor man med en dosis sprøjtemiddel eller gødning har udryddet et stort antal dyr og planter, står jo med frodig plantevækst, der kan tåle behandlingen, såsom tidsel og mælkebøtte. Arter, som fordrer mager jord eller har indviklede bestøvningforhold, forsvinder stille og roligt. Artsnedgangen sker ofte over et så langt tidsforløb, at kun langsigtet observation gør det muligt at vurdere omfanget.

Sjældne oplevelser

Sagen er, at fordums blomsterflor på bakker og græssede enge, som ældre borgere endnu kan have en erindring om: gøgeurt, kodriver, kobjælde, den duftende snerre og de kulørte sommerfugle, der flaksede omkring - sådanne oplevelser er os nu kun sjældent forundt.

Vi har ganske vist den udmærkede paragraf 3, der beskytter disse naturtyper mod omlægning eller udnyttelse. I praksis savner amterne, som skal foretage overvågningen heraf, dog i reglen den fornødne bemanding til at registrere, hvorledes det står til, især på de mange små naturfragmenter. Her har ejerne relativt frit spil - til at plante juletræer, fodre en flok heste eller ænder - eller simpelthen pløje og opdyrke jorden.

Mere plads til naturen

I løbet af de kommende år bør naturområderne udvides til at omfatte en større del af Danmarks areal. De dyr og planter, der skal leve på de nye naturområder, skal komme fra artsrig natur - vor egen, eller som indflyvere - eller udsættes fra vore nabolande. Velbevarede naturområder udgør således grundlaget for, at den tabte artsrigdom kan genskabes.

Det drejer sig i dag om en så lille del af Danmark, der stadig har naturhistorisk herlighedsværdi, at man kan undre sig over, at det stadig ofte er denne del, der står for tur, når der lægges planer for jordbrugsdrift eller anlæg af veje og byer. Men de truede organismer kan jo ikke argumentere for deres sag. De må bero sig på, at det moderne menneske forhåbentlig ønsker at videregive en mangfoldig natur til sine efterkommere.



  • En rødliste er en fortegnelse over et områdes hjemmehørende plante- og dyrearter og en bedømmelse af deres tilstand. Den forrige danske rødliste blev publiceret i 1998 og omfattede 10.598 arter. Den nye rødliste på DMUs hjemmeside omfatter foreløbig kun orkideer, dagsommerfugle, torbister, padder og krybdyr - i alt 259 arter.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.