Kronik: NATO's nye udfordringer

I dag optager NATO en række nye medlemslande. Det er det endegyldige tegn på, at den tidligere europæiske konfrontation er forbi.

Men NATO står over for nye udfordringer, nu da truslen fra terrorismen er blevet reel i Europa. Derfor har verdenshistoriens mest succesfulde alliance åbnet sig, så den i dag er præget af et stort engagement uden for sit eget territorium, skriver dagens kronikør.

En ny milepæl i NATO's historie er nået. NATO's hidtil største udvidelse er tilendebragt. I dag vil vi byde de nye medlemslande velkommen i vores alliance. Det er det endegyldige tegn på, at den tidligere europæiske konfrontation er forbi. Men nye udfordringer står foran os. De værdier, som vi i Vesten sætter højest, er igen under pres. På dagens uformelle udenrigsministermøde vil vi overveje, hvordan vi tackler disse.

NATO's udvidelse mod øst var et resultat af de udfordringer, vi stod over for efter Murens fald. NATO's udvidelse er i dag ukontroversiel. Der hersker udbredt enighed om, at alliancens udstrakte hånd har bidraget væsentligt til at skabe stabilitet til og opbygge demokratiske strukturer i Central- og Østeuropa, hvor der tidligere var autoritære styreformer og mangel på frihed.

I dag står vi over for nye udfordringer. Truslen fra terrorismen er blevet reel i Europa, og den har i hvert fald to dimensioner:



  • For det første: Når truslen er akut, har de seneste års erfaringer lært os, at vi må handle resolut og omgående. Alt andet vil være uforsvarligt over for vore borgeres sikkerhed. Da USA blev ramt af terrorangrebet i september 2001, stod de øvrige lande i alliancen ved deres forpligtelser: Den kollektive forsvarsforpligtelse indeholdt i Atlantpagtens artikel 5 blev bragt i anvendelse.


På den baggrund iværksatte NATO i oktober 2001 en række tiltag til at understøtte indsatsen mod den internationale terrorisme. Bl.a. blev det besluttet at opretholde en kontinuerlig tilstedeværelse med flådestyrker i Middelhavet for at gennemføre overvågnings-, kontrol- og patruljeopgaver. Denne operation - "Active Endeavour" - løber stadigt, og Danmark deltager jævnligt med flådestyrker.

I Afghanistan, som tidligere under Taleban ydede terrornetværket Al Qaida beskyttelse, har NATO efterfølgende påtaget sig ledelsen af den internationale stabiliseringsstyrke (ISAF), som FN's sikkerhedsråd i december 2001 gav bemyndigelse til. Formålet med indsatsen var i første omgang at bistå den midlertidige afghanske administration med at opretholde sikre rammer i hovedstaden Kabul og omkringliggende områder.

NATO's indsats har været stærkt påskønnet, og har blandt andetbidraget til, at der nu er vedtaget en forfatning og indsat en afghansk regering. NATO er i færd med gradvist at udvide sin tilstedeværelse og dermed også bidrage til sikkerhed og stabilitet i andre dele af landet uden for hovedstaden.

En anden dimension er det lange, seje træk, der skal bidrage til at forebygge, at de nye trusler overhovedet udvikler sig. Det er særligt vigtigt i lyset af terrortruslen, der kan udgøre en direkte sikkerhedsrisiko mod os i Europa og USA, selvom det kan være uforudsigeligt, hvor terroristerne slår til, og hvorfor de slår til. Terrornetværk kan udgå fra fjerne lande, men kan også have forgreninger i vore egne storbyer og ekstremistiske miljøer.

NATO har i en årrække beskæftiget sig med sådant forebyggende arbejde, der også omfatter lande uden for alliancens eget territorium. De seneste 10 år har vi inden for NATO udviklet en vifte af programmer til og partnerskaber med lande, der ikke er medlem af alliancen. Samlet har disse aktiviteter bidraget afgørende til at skabe stabilitet inden for hele det euro-atlantiske område.

Det mest kendte er Partnerskab for Fred (PfP) -programmet, som i mange henseender har været individuelt tilpasset til hvert af partnerlandene. Fælles for PfP-programmet - og mange andre af NATOs aktiviteter - har været, at vi har ønsket at bidrage til at styrke reform- og demokratiseringsprocesserne blandt de lande, der har deltaget.

Det er sket via konkret samarbejde inden for det politisk-militære område. I centrum har stået forsvarsreformer og programmer, der skal sikre civil kontrol med de væbnede styrker.

Sådanne stabilitetsskabende programmer reducerer risikoen for konflikter lande imellem. Men dertil kommer, at terrorister har bedst vilkår i skrøbelige og totalitære stater, hvor de også kan spille på den brede befolknings utilfredshed og på manglende social og økonomisk fremgang. Ser vi os om i verden i dag, fremstår én region som særlig vigtig at skabe stabilitet i: Mellemøsten.

Der er behov for at få gang i en positiv spiral i Mellemøsten og for at smede en strategisk alliance med de moderate og reformvenlige kræfter, der i regionen kæmper for at fremme modernisering og dæmme op for intolerance og fanatisme. Derfor vil vi på mødet i dag drøfte, hvordan vi i NATO kan styrke samarbejdet med Mellemøsten. Det er mit håb, at vi kan sende et stærkt signal om dette samarbejde på topmødet i Istanbul den 28.-29. juni.

Det skal understreges, at NATO-samarbejde med lande i Mellemøsten ikke er nyt. Siden 1994 har NATO haft en middelhavsdialog med syv lande i regionen (Marokko, Algeriet, Tunesien, Mauretanien, Egypten, Jordan og Israel), der bl.a. har fokuseret på at øge kendskabet til og forståelsen for NATO. Ligeledes har vi indhøstet konkret erfaring fra stabiliseringsopgaver på Balkan, hvor flere af landene fra middelhavsdialogen har bidraget til NATO-operationer.

Den danske regering mener, at vi nu skal overveje, hvordan vi kan forstærke det eksisterende samarbejde. Det vil være i vores sikkerhedspolitiske interesse, om vi på samme måde som i andre regioner kan bidrage til at accelerere den lokale reformproces og støtte de kræfter, der deler vor vision om fred og stabilitet indenfor rammerne af demokratiske retssamfund

Hidtil har NATO's mest succesrige programmer været de, der har taget udgangspunkt i lokalt ejerskab. Fra dansk side vil vi derfor støtte tanker om at skræddersy programmer til de deltagende lande, der ønsker at indgå i et intensiveret samarbejde. Forskellige lande vil have forskellige behov i deres omstillingsproces, og vi har særdeles gode erfaringer med en sådan fleksibel tilgang.

Når vi ser på de konkrete udfordringer i Mellemøsten, er det oplagt at pege på behovet for et udvidet samarbejde om forsvarsreformer, grænsesikkerhed og civilt beredskab.

De erfaringer, vi har gjort i PfP-samarbejdet med de central- og østeuropæiske lande samt på det seneste også med landene i Kaukasus og Centralasien kan være en vigtig inspirationskilde. Mange af de samme værktøjer lader sig anvende igen, selvom de naturligvis skal tilpasses de nye konkrete omstændigheder.

Et spørgsmål vil være, hvilke lande der skal indgå i et udbygget samarbejde. Udgangspunktet må være, at den eksisterende middelhavsdialog med syv lande ikke bør være en begrænsning for et udbygget samarbejde for en større kreds af lande. NATO skal række ud til alle lande i Mellemøsten i bred forstand.

Et centralt mål for NATO vil være at forstærke demokratisk kontrol med de væbnede styrker og samarbejdet omkring terrorbekæmpelsen. I den forbindelse kunne vi bl.a. overveje, hvorledes interesserede lande i regionen kunne kobles tættere til NATO's operation "Active Endeavour", hvis indsats netop skal ses i lyset af terrorbekæmpelsen.

Endeligt vil jeg påpege vigtigheden af at koordinere et eventuelt øget NATO-samarbejde med andre organisationers aktiviteter i regionen. Med god grund fokuserer mange organisationer i øjeblikket på Mellemøsten. For eksempel har regeringen i EU-regi været med til at iværksætte den nye handlingsplan for Mellemøsten. Og regeringen har som bekendt lanceret sit eget initiativ i forhold til de arabiske lande.

Verden står over for nye trusler, hvilket kræver nye midler og overvejelser om bedre anvendelse af eksisterende organisationer. For NATO's vedkommende var svaret ikke at lukke og slukke, men tværtimod at tilpasse organisationen til de nye udfordringer.

Verdenshistoriens mest succesrige alliance har åbnet sig, og den er i dag præget af et stort engagement uden for NATO's eget territorium. En af NATO's største og vanskeligste opgaver nogen sinde udføres i disse år i Afghanistan, hvor NATO bidrager til at gennemføre FN's fredsplan.

Alliancen er også indirekte involveret i Irak, hvor den yder logistisk støtte til den polsk-ledede multinationale division. Og måske kan en egentlig NATO-rolle i Irak blive aktuel på lidt længere sigt.

Endelig er NATO stadigvæk stærkt involveret i stabiliseringen af situationen på Balkan.

For at undgå at NATO senere må engagere sig i operationer, når først skaden er sket, er det imidlertid vigtigt, at NATO fremover også fokuserer en del af ressourcerne på det lange, seje træk.

Det er i vores interesse, at vi bidrager til at understøtte en begyndende reformproces i Mellemøsten. Danmark er derfor helhjertet tilhænger af, at NATO tilbyder individuelle programmer for lande i denne region.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.