En oversættelse

Det lyder uskyldigt nok og ville svare til, at institutlederen for Engelsk Institut ville have en ny "videnskabelig" oversættelse af Shakespeare. Det interessante er dog, hvad Thuesen siger om universiteter og videnskab. For det første skal den nye oversættelse være "vestlig" i den forstand, at oversættelsen skal være baseret på sprog- og kulturvidenskabelige principper. Vi får at vide, at der er et princip, der "styrer" vestlige universiteter. Det hedder ifølge arkæologen: "tilstræbt objektivitet". Hvornår er dette hegemoniske princip blevet styrende for vestlige universiteter?

For det første er det et spørgsmål, om oversættelse kan være en videnskab: er det ikke en kunst? For det andet kunne oversættelse kaldes hermeneutik, dvs. fortolkningslære, og i så fald er enhver oversættelse hinsides modsætningen mellem subjektivt og objektivt. For det tredje er det lang tid siden, at humanistisk videnskab ophørte med at bekende sig til et eller andet princip om "tilstræbt objektivitet". Og endelig: ligger der i Thuesens bekendelse til vestlige videnskabelige principper, der stammer fra det 19. århundrede, en kritik af islams omgang med Koranen?

Hvorfor er disse principper ikke renlivet orientalisme? Og hvorfor skal Koranen ikke oversættes efter nutidige teorier og metoder?