Leder: Vestens dyder

Dette er stormfulde, men også opløftende tider for Vesten, om end mange foretrækker at jamre. Kritik og skepsis skal altid tages alvorligt, men meget af den kritik og den skepsis, som ytres, overser det fundamentale, at Vesten klarer sig ganske udmærket, at Vesten er rigere, friere og stabilere end andre civilisationer.

Intet fremhæver rigtigheden af denne påstand mere, end at NATO netop har fået syv nye medlemmer, alliancens største udvidelse siden sin grundlæggelse i 1949. Om få uger følger EU's største udvidelse, med 10 medlemmer, siden Rom-traktatens indgåelse i 1956.

I disse begivenheder ligger, at Europa og i den bredere sammenhæng Vesten er attraktive politiske, sociale og kulturelle størrelser, verdener eller livsopfattelser, som mange gerne går ind i.

At i alt 10 tidligere kommunistiske lande er fulde medlemmer af NATO, og at yderligere tre lande, Kroatien, Makedonien og Albanien, nærmer sig, ligner et mirakel, men er det ikke. Tværtimod må det anses for den rene og skære naturlighed. Hvor skulle de ellers opholde sig?

EU's udvidelse pr. 1. maj har samme kvalitet. Den er både historisk og selvfølgelig, et udtryk for unionens vitalitet.

Det korte af det lange er, at Europa, møjsommeligt, men båret af den rette politiske vilje, atter vokser sammen, at vi vender tilbage til en tradition, som vi forlod lige før 1914. Den Anden Europæiske Hundredårskrig er ved at være overstået. Europa genfinder og genopfinder sig selv. Det er en proces, der i sit perspektiv langt overgår de vanskeligheder, herunder kontroversen omkring EU's forfatning, som fremkalder jammer og pessimisme.

Udviklingen samler sig i højere grad om Europa end om USA, der i kraft af sine særlige forudsætninger har nået en fylde og en størrelse, som Europa næppe kan nå, og som heller ikke er Europas opgave.

Europa er et kontinent, som mange knytter sig til, fordi de her ser holdninger og ideer af universel værdi, et kontinent, de tror på, fordi Europa er stærkt - men ikke for stærkt.

Europa kan tid efter anden forekomme ubeslutsomt, når det sættes under pres. Det skal ikke undre.

Europa er ikke en monolit og må derfor, især i pressede situationer, reagere forskelligt. Europas styrke og svaghed er dette, at Europa modsat USA består af mange, gamle lande.

De samles gerne om fælles værdier som folkestyret, retsstaten og markedsøkonomien, men kan ikke altid enes om disse værdiers praktik og endnu mindre om mindre væsentlige anliggender.

Dette sidste er ikke nødvendigvis et onde.

Det er heller ikke et onde, at europæerne tid efter anden handler forskelligt udadtil. Det betyder blot, at idéerne afprøves, og at de bedste - forhåbentlig - sejrer.

Det skal heller ikke anses for en dårligdom, at bruttonationalproduktet i de europæiske lande almindeligvis er lavere end det nordamerikanske.

Europæerne er ikke fattige, og den europæiske socialstat betragtes indtil videre af det store flertal som et gode, hvis ydelser man gerne betaler for med en formelt set ringere levestandard end USA.

Europa har sin folkerigdom, sine kulturer og sine historier. Andre kan se skævt til disse fænomener. Igen, de fleste europæere synes at leve godt med dem, og ingen kan benægte, at europæerne trods deres forskelle lever fredeligt og tolerant med hinanden.

Mange har siden Sovjetunionens og Warszawapagtens opløsning haft travlt med at spå om NATO's undergang.

Udvidelsen bestyrker den modsatte opfattelse, at alliancen indgyder tillid og ikke lader sig afskrive som statisk eller irrelevant.

NATO i sin skikkelse af konventionel krigsmaskine skal selvsagt tilpasse sig terrorens trusselsbillede, af hvis baggrund og rækkevidde mange stadig har en alt for primitiv opfattelse, herunder at denne terror vendes ensidigt imod Vesten. Det er urigtigt.

Den såkaldt islamiske terror rammer islamiske lande - Marokko, Indonesien, Tyrkiet, Irak og Saudi-Arabien - nøjagtig, som den rammer kristne lande. En samlet vurdering kalder på omtanke og eftertanke, ikke på standardiserede fordømmelser.

Vægten i de europæiske samlingsbestræbelser vil nu glide i østlig retning, væk fra Bruxelles og væk fra aksen Berlin-Paris. Vil udvidelsen nemme de europæiske samlingsbestræbelser? Næppe. Balterne og centraleuropæerne frigjorde sig ikke af det sovjetiske imperium for at lade sig diktere af Vesten.

I såvel NATO som EU gælder det om at indstille sig på nye tider og nye konstruktioner, som dog alle vil have deres grundlag i den fælles atlantiske erfaring siden Første Verdenskrig.

De atlantiske folk har bragt det vidt uden fra naturens side at være udstyret med større intelligens eller større materielle goder end folkene i Afrika, Mellemøsten og Asien. Også på andre kontinenter findes ressourcer, som kunne bruges til fælles bedste, men som enten ligger brak eller anvendes inden for mindre produktive rammer end den så udskældte, i sin realitet prisværdigt fungerende, af retsstaten regulerede kapitalisme.

Forklaringen på de vestlige eller atlantiske folks succes ligger mindre i det materielt forekommende end i det åndeligt forståede - i åbenhed og modtagelighed, i forskertrang og udlængsel, i diskussionslyst og idéernes kappestrid, liberalisme i ordets egentlige betydning, i fornemmelsen af ansvar for egne handlinger, grundet på en tolkning af livet, der tager sin begyndelse i Renæssancen og udvikles af navne som Erasmus fra Rotterdam, Immanuel Kant fra Königsberg og vor egen københavnske Kierkegaard.

Disse er Vestens dyder, indeholdt i institutioner, der som NATO og EU har bestået livsduelighedens prøve.

Omverdenen kunne med fordel, inden for egne traditioner, lære af dem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.