Mælk i vasken
Landbrugsstøtteordningerne bør gå samme vej, som en del af mælken gør lige nu. For øjeblikket straffes man for at have en god ko.
Giver den mere mælk end en gennemsnitlig ko, må man hælde overskuddet ud eller give det til hunden. Pasteurisere det og sælge det til naboen må man i hvert fald ikke.
EU's landbrugsstøtteordninger har efterhånden overlevet sig selv. De støtter ikke længere kun områder med behov. De begrænser i større og større stil landmandens muligheder for en ekstra gevinst. Hvorfor må landmændene - også dem i ulandene - ikke have lov til at nyde godt af et frit globalt marked for landbrugsprodukter?
EU's landbrugsstøtteordninger holder os fast i et system, som ikke er tidssvarende og derfor gnaver mere, end det gavner. Derfor bør EU i samarbejde med amerikanerne, australierne og japanerne begynde af afvikle disse støtteordninger på globalt plan. Man kan ikke fra den ene dag til den anden skære støtten væk og åbne markedet fuldstændigt. Så ville selv en rigtig god ko ikke være til stor nytte. Sådan noget tager tid - måske 15 år. Men jo før vi kommer i gang, des bedre.
I et udvidet EU vil det ikke være muligt at beholde de nuværende støtteordninger. Det har vi simpelthen ikke råd til. De skal altså reformeres på den ene eller anden måde. Lad os da gå i gang nu og arbejde for at få dem helt væk. Så behøver det danske malkekvæg ikke længere have dårlig samvittighed over, at det producerer for meget mælk.