Leder: Til grin

EN OPTIKERKÆDE og et advokatfirma har forsøgt at forhindre Jyllands-Posten i at offentliggøre oplysninger om avancer i optikerbranchen. Forsøget er gjort så oppustet og ukvalificeret, at både optikerkæden og advokatfirmaet har opnået at gøre sig selv grundigt til grin.

Et indgreb i den grundlovshjemlede ytringsfrihed, som et fogedforbud ligger i betænkelig nærhed af, er ellers en alvorlig sag, som rummer dystre perspektiver, og derfor er der grund til eftertanke, når latteren har lagt sig.

Jyllands-Postens forbrugerredaktion er kommet i besiddelse af oplysninger om de priser, optikerkæden Synoptik betaler sine underleverandører.

Synoptik betragtede imidlertid omtalen af priserne og avancerne som så skadelige for forretningen, at de ved byretten i Århus forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelsen af oplysningerne med den begrundelse, at det drejede sig om erhvervshemmeligheder.

Påstanden var over for fogedretten meget bredt formuleret: »Det forbydes Jyllands-Posten at viderebringe oplysninger om Synoptiks indkøbspriser hos Synoptiks underleverandører ... idet disse oplysninger har karakter af erhvervshemmeligheder.«

Påstanden blev afvist af fogedretten, for naturligvis er det ikke ulovligt for en avis at offentliggøre, hvor meget en detailhandelskæde beregner sig i avance.

Synoptik henviste til, at Jyllands-Posten måtte være kommet i besiddelse af oplysningerne på ulovlig vis, idet kun ganske få nøglemedarbejdere i Synoptik kender det virkelige omfang af avancerne. Synoptiks advokat henviste ubehjælpsomt til en helt irrelevant paragraf i markedsføringsloven, men selv hvis Jyllands-Posten var kommet i besiddelse af oplysningerne på ulovlig vis, havde det ikke kunnet begrunde et fogedforbud.

Den grundlovssikrede ytringsfrihed betyder, at der ikke må iværksættes forebyggende foranstaltninger over for medierne, som til gengæld efter offentliggørelsen står til ansvar over for domstolene.

Hvis Synoptik stadig mener, at omtalen af avancerne er retsstridig, ser vi med fortrøstning frem til en egentlig retssag. Hvis Synoptik ønsker at gøre sig yderligere til grin.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.