Leder: Et skønmaleri

I LØBET AF de sidste otte år er Danmark blevet et bedre samfund.

Således lyder de første ord i regeringens stort anlagte fremskrivning "En Holdbar fremtid - Danmark 2010", som finansminister Pia Gjellerup i går kunne lægge på bordet.

Denne indledende sætning kan med fuld ret true læsernes lyst til at gå videre.

At netop 1993, da Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, skal danne såvel udgangs- som vendepunkt viser jo, hvordan regeringen har indledt en lang valgkamp. Danskerne skal præsenteres for et skønmaleri.

Det er kønt, men også fuldstændig gratis, at kunne forudsige, at indkomsten efter skat for en typisk lønmodtagerfamilie måske vil stige med 20 procent over de næste ti år.

Regeringen kunne i stedet som udgangspunkt have valgt 1997, som var året, da den opreklamerede regeringsplan "Danmark år 2005" blev lanceret.

Derved kunne man på relevant vis opregne de områder, hvor optimistiske forudsigelser ikke holdt stik, hvilket dog naturligvis ikke for enhver talstørrelse kan lægges regeringen til last.

På et så vitalt område som udviklingen i det offentlige forbrug, som er af så afgørende betydning for et tilfredsstillende økonomisk forløb i samfundet, har regeringen år efter år konsekvent forsyndet sig mod sin egen målsætning.

Denne gik - og går stadig - ud på, at stigningen højst må andrage en procent årligt. Men kendsgerningen er, at forbruget år efter år er blevet mere end fordoblet. Danmarks Statistik forventer således, at stigningen i år bliver på 2,1 procent.

Regeringen beskylder hvert år kommuner og amtskommuner for at være de store syndere. De kan ikke, lyder kritikken, holde sig indenfor de aftalte rammer mellem regeringen og de kommunale organisationer og de lagte budgetter. De bliver blot ved med at forhøje skatterne - til skade for både sig selv og regeringen, som fører en forgæves kamp for at overbevise skatteyderne om, at i al fald den statslige indkomstskat er under kontrol.

Ministrene "glemmer" at tilføje, at de selv hvert år skubber udgiftskrævende opgaver hen til den kommunale sektor. Ofte sker det tilmed på en måde, som begrænser det grundlovssikrede kommunale selvstyre.

Det lyser ud af denne redegørelse, at regeringen er meget bevidst om, at den altid optræder dybt ansvarligt.

Ingen generelle skattelettelser, selv om tanker herom har rumlet hos LO og det radikale regeringspartis ordfører.

Men udlandet kan måske komme os skatteydere til hjælp. Der skrives nemlig i den næsten 100 sider lange tryksag om »målrettede skattejusteringer for at undgå, at skattegrundlaget kommer under pres som følge af international skattekonkurrence.«

Og helt teoretisk kan nedsat skat komme på tale, hvis stigningen i de offentlige udgifter fra 2005 bringes helt ned på 0,5 procent årligt.

Besparelser på de offentlige budgetter burde kunne kombineres med forbedringer af erhvervslivets konkurrenceevne. Flere arbejdspladser i den private sektor er den sunde metode til at klare den udgiftsstigning, som alene vil følge med et stærkt stigende antal ældre i samfundet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen