Leder: Misbrug

PROPAGANDA for den siddende regering må ikke udgå fra ministerielle embedsmænd. Denne sætning burde være en selvfølge, som alle uden videre retter sig efter.

Ikke desto mindre måtte Folketinget tirsdag afsætte tid til en langvarig debat, som endte med, at et flertal på 57 stemmer mod 43 udtrykte kritik af regeringen for misbrug af embedsmænd. Flertallet bestod af partier både til højre og til venstre for regeringen.

Det hjalp ikke statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at han i vanlig patetisk stil forsøgte sig med, at »man skal ikke stemme for noget, der ikke er sandt.

«Poul Nyrup Rasmussen måtte stikke en velfortjent næse i lommen. Og han skal, som det fremgår af det vedtagne beslutningsforslag, sørge for, at der sker en præcisering af reglerne for, hvad embedsmænd må befatte sig med.

Hovedreglen er naturligvis, at i tilfælde af rent partipolitiske initiativer skal embedsmænd holdes uden for arbejdet sammen med de skatteyderpenge, som betaler deres løn.Vælger en regering at se stort på den skillelinje, vil udviklingen hurtigt bevæge sig i retning af en bananrepublik.

Partiernes aktiviteter er deres egen sag, som de selv må tage sig af. De har masser af penge til deres rådighed.

Det glemmes ikke, hvordan partierne i 1995 skød al skam tilside og firdoblede den økonomiske støtte, de modtager fra staten.

Gennem Socialdemokratiets sugerør blev der sidste år hentet næsten 25 millioner kroner op fra statskassen. Der er derfor råd til et såkaldt ledelsessekretariat, hvis første og største opgave består i at servicere partiformand Poul Nyrup Rasmussen.

Han er storforbruger af personlige hjælpere og rådgivere, som staten og partiet finansierer. Rådgivernes arbejdvilkår er urimelige og deres indsats nytteløs. Med jævne mellemrum skiftes de derfor ud.

Men også tidligere regeringer har benyttet politisk udnævnt personale. At for eksempel Poul Hartling og Henning Dyremose som ministre gjorde brug af personer, der virkede som deres personlige sparringspartnere, og som senest skulle afgå sammen med deres chef, er ingen hemmelighed.

Metoden bruges i mange lande, men den er ikke anbefalelsesværdig.

Partipolitik og personlig promovering bør ikke være en statslig opgave.DJØF, der repræsenterer embedsmændene, advarer aktuelt mod at opsætte for snævre grænser for den politiske rådgivning, medlemmerne udfører, idet følgen kunne blive netop ansættelsen af særlige politiske rådgivere. Juristernes og økonomernes organisation peger på, at embedsmænd internt kan agere djævelens advokat for ministeren.

Optræder embedsmænd omvendt lidt for forsigtigt, kan det blive aktuelt at styrke det politiske element i toppen. Men det ville skabe usikkerhed i den arbejdsmæssige styring, som departementschefer står med ansvaret for.

»Javel, hr. minister« er en type, som tiden for længst er løbet fra - men smarte partidrenge nær ministre står på den anden side som garanter for bunker af usaglige og vilkårlige afgørelser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen